Som 1. assistent i Netto bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle og stort fokus på dig som medarbejder. Du får masser af gode egenskaber med i rygsækken, hvad enten du
vil tjene lidt ekstra til ferien, højskoleopholdet eller gøre karriere. Du vil prøve kræfter med masser af forskellige opgaver, der vil udvikle dine evner inden for ledelse, kommunikation, strukturering af opgaver samt mange andre kompetencer, der vil gavne dig på karrierelivets vej.
Som 1. assistent kommer du rundt i hele butikken, og ikke to dage er ens. Du er både med til at holde butikken pæn, så den fremstår ordentlig og indbydende, og du repræsenterer os over for
kunderne med fremragende kundeservice og et varmt smil. Der vil være behov for, at du betjener kassen og lære nye medarbejdere op, men du vil også lære at mestre både teamwork og selvstændigt arbejde samtidig med, at du bliver trænet i at levere kundeservice fra øverste hylde. Du går altid forrest og tager ansvar for at løse de udfordringer, der kan opstå på arbejdet.
Du vil også hurtigt opdage, at der er en helt særlig ånd i Netto. Vi kalder den Netto-ånden. Det er den hjælpende hånd, det er smilet, der stadig sidder fast efter en lang dag, det er evnen til at ta’ ansvar, og det er sammenholdet, der får os til at løfte i flok – derfor er det også vigtigt, du er kulturbærer.
Vi bestræber os altid på at give dig en afvekslende arbejdsdag, der byder på faste rammer med mange forskelligartede opgaver, samt at du stadigvæk har tid til studiet, vennerne og fritidsaktiviteterne.
Som 1. assistent vil du typisk have 1-2 vagter om ugen á 6-8 timers varighed, fordelt på hverdage og weekender. Det er også muligt at arbejde fuldtid som 1. assistent. Vi ser gerne, at du har erfaring fra
en butik eller et andet job med kundeservice samt kan lide at arbejde et sted med fart på. Hør bl.a. Maria fortælle om, hvordan det er at arbejde som 1. assistent i Netto.
Du skal være fyldt 18 år.