I julen stod Netto med ca. 40 tons frisk overskudsmad, vi ikke fik solgt på grund af vores helligdagslukkede butikker. Den mad skulle selvfølgelig ikke gå til spilde og derfor søgte vi i samarbejde med FødevareBanken organisationer for udsatte borgere, der ville modtage julemaden.
Her kan du læse mere om, hvad vi gjorde for at hjælpe. Både i hverdagen og op til jul.
Siden 2016 har Netto sammen med FødevareBanken doneret mad fra de juleferielukkede Netto-butikker til organisationer, der arbejder med at hjælpe udsatte danskere. I 2018 gik FødevareBanken og Netto sammen om et endnu større projekt, hvor vi sammen stillede den overskudsmad, der stadig var frisk, men tilovers når Nettos +100 helligdagslukkede butikker gjorde kassen op d. 23. december 2018, til rådighed for NGO’er og frivillige danskere, der ønskede at gøre en forskel for udsatte danskere i juledagene. Det kunne være i form af en julefrokost, en juleaftensmiddag eller en nytårsmenu eller noget helt fjerde.
Vi ved, at vi hvert år altid har madvarer tilovers, når vores butikker lukker ned for juleferien. Derfor vidste vi, at vi havde mulighed for at hjælpe en masse mennesker med forhåbentligt at gøre deres jul lidt bedre.
For selvom vi arbejder hårdt på at mindske madspild i Netto og er godt på vej allerede, er julen en særlig tid i Danmark, hvor vi også ved, at vores kunder køber lidt mere end normalt, hvorfor vi nemt kan komme til at stå tilbage med lidt ekstra mad end ellers. Og vi mener, at mad skal spises af mennesker og bliver til måltider, så derfor ville vi hellere give organisationer og frivillige, der ville gøre en forskel for udsatte danskere i julen, muligheden for at få maden.
Det er ikke kun i julen, vi gør en indsats for de socialt udsatte. Hver eneste dag arbejder vi for at forvandle overskudsmad til måltider for socialt udsatte. Samtidig havde vi sat os det ambitiøse mål at indsamle 500.000 måltider til dem, der intet har.
Juleaftensdag uddelte vi sammen med FødevareBanken alt den overskydende mad fra næsten 100 helligdagslukkede Netto-butikker. Maden blev uddelt til organisationer, ildsjæle og frivillige, der i disse dage holder julefrokoster for udsatte i hele Danmark. Sådan så det ud, da vi støttede en frivillig ildsjæl i at holde julefrokost for hjemløse på Christianshavn Torv med overskudsmad fra Netto.
Juleaftensdag uddelte vi i samarbejde med FødevareBanken overskudsmad til udsatte, hjemløse og trængte børnefamilier. Der skal lyde et stort tak til alle de frivillige, der mødte op. Sådan så det ud, da vi uddelte overskudsmad.