Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Overskud til jul

Vil du gi’ en hånd til socialt udsatte i julen?

I 2019 ville Netto gøre en forskel for dem, der havde svært ved at få enderne til at mødes i julen. Sammen med FødevareBanken indsamlede vi 500.000 måltider til socialt udsatte danskere, og vi satte gang i en række aktiviteter. Vi solgte blandt andet FødevareBankens julekort, donerede ved salg af Drik&Støt vand, donerede gennem flaskepant og uddelte overskudsmad fra en række Netto-butikker.

Sådan hjalp du socialt udsatte danskere i julen

  • Da du købte et FødevareBanken-julekort i Netto for 30 kr., donerede du 6 måltider
  • Da du købte Drik&Støt vand i Netto, donerede du 10 øre pr. flaske
  • Da du donerede din flaskepant i en Netto flaskeautomat, gav du et måltid for hver 5 kr. pant

Vi støtter op om lokale julearrangementer

I løbet af november 2019 har der været en ansøgningsrunde, hvor folk har kunne ansøge om at få del i overskudmaden til at afholde en julefrokost, julemiddag, nytårsmenu eller et andet arrangement for socialt udsatte i deres lokalområde. Alle ansøgningerne er blevet gennemgået, og vi har nu udvalgt alle de arrangementer, som vi har mulighed for at donere mad til denne jul.

Et samarbejder, der gør en forskel

Siden 2016 har Netto og FødevareBanken arbejdet sammen med danskerne om at forbedre julen for socialt udsatte. Det er et arbejde, der gør en stor forskel for dem, der trænger, og vi håber, du også har lyst til at give en hånd med. Enten ved at købe de varer, der donerer penge til måltider eller ved selv at arrangere en julemiddag for socialt udsatte. Hvert bidrag tæller. Glædelig jul.

Netto-avisen