Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Julehjælp a la Netto

Der bliver flere og flere danskerne, der ikke kan få enderne til at hænge sammen og ender som socialt udsatte. Derfor har vi taget sagen i egen hånd og sat en række initiativer i søen for at hjælpe dem, der trænger mest. Her kan du læse mere om, hvad vi gør for at hjælpe. Både i hverdagen og op til jul.

Danmarks største julefrokost for socialt udsatte

Juleaftensdag møder frivilligt personale tidligt ind i de over 100 Netto-butikker, der holder lukket i helligdagene. Her indsamler de al overskudsmad. Maden doneres til varmestuer for socialt udsatte, der blandt andet bruger den til Danmarks største julefrokost for socialt udsatte. Maden bliver tilberedt af kendte kokke og serveres på 6 af værestederne 2. juledag.

Julehjælp for trængte familier

1. juledag åbner vi tre lukkede Netto-butikker i Odense, Aarhus og København op for økonomisk trængte familier. Her kan de kvit og frit fylde to bærerposer med lækker mad til juledagene. Initiativet er lavet i samarbejde med organisationer for socialt udsatte og er forbeholdt de familier, der trænger mest.

500.000 måltider til socialt udsatte

Det er ikke kun i julen, vi gør en indsats for de socialt udsatte. Hver eneste dag arbejder vi for at forvandle overskudsmad til måltider for socialt udsatte. Samtidig har vi sat os det ambitiøse mål at indsamle 500.000 måltider til dem, der intet har. Her får vi brug for din hjælp. Du kan bidrage på forskellige måder, og selv det mindst bidrag gør en stor forskel.

Sammen gør vi en forskel

Vi bilder os ikke ind, at vi kan redde hele verden. Men vi tror på, at det betaler sig at gøre en forskel. Vi håber, du har lyst til at give en hånd med, så vi sammen kan give socialt udsatte danskere en god jul med et godt måltid julemad og hyggeligt samvær.

På forhånd tak for hjælpen og glædelig jul.

Netto-avisen