Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Vær med til at give de udsatte en glædelig jul

I Netto har vi et stort juleønske. Vi vil indsamle 250.000* måltider til danskere, der ikke har råd til at holde jul. Men vi har brug for din hjælp.

For mange af os er julen forbundet med en overflod af julemad, godter og fyldte maver. Men sådan er det ikke for alle. Faktisk har flere og flere danskere svært ved at få enderne til at mødes ved højtiderne. Hos FødevareBanken oplever de, at langt flere danskere søger hjælp, ligesom der er et rekord stort tryk på de sociale væresteder i julen.

I Netto mener vi, at vi skal stå sammen for at hjælpe dem, der har virkelig brug for det. Og som Danmarks foretrukne dagligvarekæde går vi gerne forrest. Derfor har vi i samarbejde med Kirkens Korshær og FødevareBanken sat gang i en række initiativer for at nå målet om at indsamle en kvart million julemåltider til socialt udsatte danskere.

Sammen om at hjælpe

De 250.000 julemåltider samles sammen med FødevareBanken og Kirkens Korshær gennem hele november og december. Og her kan du, sammen med Netto, gøre en stor forskel. Du kan hjælpe på flere måder:

1. Køb FødevareBankens julekort i Netto fra november og frem til jul. Med kortet donerer du fem måltider til FødevareBanken.

julekort_frit.png

 

2. Køb Drik&Støt-vandflasker, som Netto sælger i samarbejde med FødevareBanken. For hver solgte flaske går 10 øre til socialt udsatte.

Vand.png

3. Donér din flaskepant til FødevareBanken, når du afleverer flasker i Netto.

pant_web_500x469px.png

Udover din donation, vil 100 helligdagslukkkede Netto-butikker d. 24.12.17 donere overskudsmad til Kirkens Korshærs varmestuer. Det meste af maden vil blive brugt til varmestuernes dagligdag, men noget af det vil også blive brugt til Danmarks største julefrokost for socialt udsatte den 26.12.17, hvor kendte kokke vil lave mad på 16 af Kirkens Korshærs væresteder samt Røde Kors’ asylcenter på Bornholm.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan Kirkens Korshær og Netto brugte alt overskudsmaden i påsken ved Danmarks største påskefrokost for socialt udsatte.

 

Vi håber, du har lyst til at hjælpe, så flere socialt udsatte danskere kan se frem til en god jul med et godt måltid julemad og hyggeligt samvær.

På forhånd tak for hjælpen og glædelig jul, Netto.

 

* FødevareBankens årsrapport 2015 og DTU Fødevareinstituttet.

Netto-avisen