Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Servér baconløgringe som grillsnack

Prøv at servere de her sprøde baconløgringe som snacks, næste gang du har besøg. De er krydrede og sprøde, og hvem kan ikke lide snacks, der kan dyppes i mayo?

SÅDAN GØR DU

  • 1 pakke bacon
  • 4-5 løg
  • 1 dl. stærk chilisovs
  • 2 spsk. sort peber
  • Tandstikker
  • 2 spsk. mayo
  • 1 tsk. limesaft

Skær løgene i tykke skiver og fjern de indvendige ringe. Pensl løgene med chilisovs og pak dem herefter ind i bacon – brug én eller flere tandstikker til at lukke dem af og holde baconen fast. Du skal sikkert brug mere bacon, end du tror! Stænk de indpakkede løg med sort peber og læg dem på grillen med låget på.

Lad ringene stege på grillen i mindst 90 minutter, mens du forbereder resten af din grillmiddag. Når baconen ser sprød ud, er de færdige.

Bland mayo med limesaften og 1 spsk. chilisovs, så du får en lækker stærk dip.

Velbekomme!

Netto-avisen