Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

3 måder at folde jule-servietter

Julen bringer velsignet bud… og tit også mange gæster! Men at sørge for et veldækket bord behøver ikke tage lang tid. En simpel serviet kan gøre underværker for præsentationen af dit julebord. Se her, hvordan du folder flotte julehjerter, juletræer og julestjerne af servietter.

Alt, du skal bruge, er:

  • Servietter
  • Gran
  • Kanelstænger

Tip! En nem og hurtig måde at peppe dine (købe-)småkager op på, er ved at forvandle dem til snemænd og rensdyr med glasur. Det er super let – se selv her.

Servietfoldning: Julehjerte

”Skal vi folde vores julehjerter sammen?”

Byd dine gæster velkommen med et julehjerte på tallerkenen, inden I går ombord i den lækre mad, du har kræset om. Hjertet kan nemt få et ekstra touch med en grangren eller andet pynt på toppen – men det ser nu altså også fint ud i alt sin enkelhed. Se selv nedenfor:

servietfoldning: juletræ

”Højt fra træets grønne top”

Et serviet-juletræ på tallerkenen tager ikke lige så meget plads, som det, der står i stuen (og heldigvis for det!). Til gengæld er der garanteret masser af wow-effekt, som ikke tager mange øjeblikke af folde. Skal det løftes til næste niveau, kan du bruge en kanelstang som træstamme og en lille (spiselig?) stjerne i toppen.

servietfoldning: julestjerne

”Julestjerne, i det fjerne – tror du på julemænd?”

Denne serviet-julestjerne ligner lidt de røde planter med samme navn, og de pynter mindst lige så meget. Denne foldeteknik er ekstra smart, fordi der foran på servietten kommer en lille lomme, hvor der er plads til lidt ekstra julepynt. I videoen kanelstang og gran, men en rød-hvid bolsjestang, en brunkage med navn eller noget helt tredje kan der også blive plads til.

Få tre ideer, som både store og små kan hygge sig med både under og efter maden.
JULEFROKOST: SÅDAN UNDERHOLDER DU BØRNENE
Netto-avisen