Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

5 gode grunde til at spise økologisk

Du ved sikkert godt, at du undgår pesticidrester mest muligt, når du vælger økologisk, men hvilke andre bonusser, opnår du? Læs med, og bliv klogere på økologi lige her.

 

1. Du minimerer dit indtag af sprøjtemidler

Økologiske afgrøder er dyrket uden eller med meget få sprøjtemidler, og derfor indeholder økologiske fødevarer meget sjældent pesticidrester. 

 

2. Du passer på vores grundvand

Det danske drikkevand er unikt og blandt verdens allerbedste. Derfor skal vi passe godt på det. Når du vælger økologisk, er du med til at skåne grundvandet for sprøjtemidler.

Hvor mange liter grundvand skåner du ved at vælge den økologiske mælk?
13 SKARPE OM ØKOLOGI

3. Du slipper for 330 E-numre

Når du spiser økologisk, spiser du også varer med langt færre tilsætningsstoffer. I økologiske produkter er det nemlig kun 49 ud af de i alt 379 tilsætningsstoffer, der er tilladte. Det gælder for eksempel guargummi (E412), der er udvundet af planter og bruges til at give den rette konsistens i ketchup og dressinger.

 

TIP! Du kan være med til at reducere det store plastikforbrug med ganske få ændringer i din hverdag. Få 3 nemme tips: Sådan undgår du plastik i din hverdag.

 

4. Du passer på dyrene

Dyrevelfærd er vigtigt i det økologiske landbrug. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr har bedre plads at bevæge sig på, æder økologisk grovfoder og kan gå under åben himmel, når årstiden tillader det.

Vil hylder de økologiske landmænd, og kåre Årets Økolog.

Find masser af skønne opskrifter med økologiske varer her
Økologisk opskrifter

5. Du passer på naturen

På grund af et begrænset brug af sprøjtemidler vil der ved økologisk landbrug, være en højere grad af biodiversitet, hvilket gør at der ses flere planter og markblomster i afgrøder og læhegn, som er til stor gavn for insekter, dyr og fugle.

 

Vidste du, at … De danske ord "økologi" og "økonomi" stammer fra det græske ord oikos, som betyder "hus" eller "husholdning"? Hvis du slør "økologi" op i Gyldendals Leksikon, bliver økologi defineret som læren om forholdene mellem de levende organismer og omgivelserne.

 

FAKTA
Tæt på økologi

  • Også landmænd med malkekøer er glade for økologi. I hvert fald har flere omlagt til økologi, og derfor er mængden af økologisk mælk er steget kraftigt. Den samlede mælkeproduktion i første kvartal af 2018 var 1.379 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 21 mio. kg mælk i forhold til 1. kvartal 2017.
  • Det er mest frugt og grønt samt mælk, ost og æg, der ryger i indkøbskurven, når vi køber økologisk. Det udgør nemlig 60 procent af det økologiske salg.
  • Og vi køber mere og mere økologisk. Vi købte økologiske varer for 11,3 mia. kroner i 2017 mod 8,7 mia. kr. i 2016.

Kilde: Dansk statistik

 

Fra lørdag d. 18. august til fredag d. 24. august 2018 kan du i Netto få 25 % kun på ØGO' kød.
Alle varerne er spotvarer og fås kun så længe lager haves.

ØGO' er Nettos helt egen serie med økologiske varer til gode priser.
ØGO' - økologi til en go' pris
Netto-avisen