Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

7 tips til, kør-selv-ferie med børn på bagsædet

Bilen er pakket, selerne spændt, og nu er I klar til at ferie. I skal bare liiiiige have overstået en lang køretur først. Det behøver heldigvis ikke at ende med skrig, skrål og konstante ’Er vi der snart?’-spørgsmål fra bagsædet. Vi har nemlig samlet syv tips til sjov underholdning på bagsædet, så alle får en hyggelig biltur.

 

1. Spil bagsædebingo

Giv ungerne hver deres bingoplade med billeder af ting, som de kan se ud ad vinduet på vejen. Det kan for eksempel være en rød bil, en sommerfugl, en lastbil eller en bro. Når de har fået øjet på en ting, skal de farvelægge den, og når hele pladen er farvet, får de en lille præmie. Hvis du synes, det er sjovt, kan du selv tegne bingopladen – ellers iler vi med hjælp med denne bingoplade, der er lige til at printe ud og tage med i bilen.

Hent din bagsæde-bingoplade her

 

2. Gå på farvejagt

Ungerne får hver deres stykke papir med ti forskellige farver på, og så gælder det om at holde øjnene åbne. De skal nemlig finde en ting med hver farve – og tegne eller skrive, hvad de har set. Det kan for eksempel være en rød bil, en gul sol (hvis I er heldige) og et grønt træ. Tegn selv farverne på et stykke papir, og husk at give god plads til tegningerne. 

Undgå at sommerferien bliver en skuffende affære med konflikter og sure miner.
FÅ DEN BEDSTE SOMMERFERIE MED FAMILIEN

3. Leg flaske-skattejagt

Forbereder du denne flaskeskatte-jagt hjemmefra, er du garanteret flere minutters dyb koncentration på bagsædet. Tag en stor sodavandsflaske eller et rødbedeglas og fyld det 2/3 op med ris. Put nu 20 små ting derned – det kan være en mønt, en perle, en legoklods og andre småting fra ungernes værelser. Lad dem skiftes til at rulle flasken rundt i hænderne, indtil de finder alle tingene, eller forbered flere flasker, og se, hvem der får øje på alle tingene først. Alt efter deres alder, kan du tegne de 20 ting, de skal finde eller give dem et blankt papir med tyve felter, hvor de selv kan tegne/skrive tingene på.

 

4. Skumfidus-byggeri

En pose mini-skumfiduser og en stor stak tandstikkere. Mere behøver du ikke for at give ungernes kreativitet et lille puf. Lad dem sætte tandstikkere og skumfiduser sammen til sjove figurer, et hus eller et virkelig højt tårn. Med mindre de altså når at spise alle skumfiduserne først.

 

Tip! Husk også at pakke vådservietter til små fedtede fingre, en affaldspose til skrald, et tæppe til en lille lur og masser af vand – gerne i en køletaske.

Vi giver dig nemme øvelser og tips, så du får en skøn sommer.
HOLD FORMEN I FERIEN – 4 ENKLE ØVELSER MENS DU SOLBADER

5. Sing along!

I stedet for bare at lade musikken spille i baggrunden, kan I skrue godt op for playlisten og skråle med på jeres yndlingsnumre. Lad hele familien skiftes til at ønske et nummer – også selvom det betyder, I kommer hele MGP-albummet igennem flere gange, inden I når jeres destination. Det er hyggeligt og sjovt, og får tiden til at flyve afsted på bagsædet.

 

6. Gæt et dyr

En klassiker, som er sjov og udfordrende for både store og små. I skiftes til at tænke på et dyr, og så skal de andre stille ja-eller-nej spørgsmål, indtil én gætter det rigtige dyr. I kan for eksempel spørge: Lever dyret i Danmark? Går det på fire ben? Kan det flyve?

 

7. Gå aldrig ned på snacks

Lidt lækkert at gumle på er også et godt fif til ro på bagsædet. Selvom det er fristende at fylde tasken med slik, chokolade og juice, så pak i stedet nogle snacks, der holder blodsukkeret stabilt hos de små banditter bagi. Det kan være friske blåbær og hindbær, gulerodsstænger, nødder og små bøtter med skyr eller yoghurt. Du kan også prøve at lave disse lækre æblechips med mynte hjemmefra.

Netto-avisen