Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Forårsklar: 7 ting til haven

Vi trænger i den grad til at se det spire og gro i haven, på altanen eller i vindueskarmen. Læs med og se, hvad du skal bruge for at blive forårsklar.

Pas på dine nye planter

Uanset om du har planer om en stor køkkenhave eller blot et par krukker med krydderurter på altanen er små redskaber som en planteske og lugeklo ikke til at undvære. På den måde kan du nemlig pusle om dine planter uden at komme til at skade det sarte rodnet.

Læs også: April - så er det tid til at plante og så.

FORSPIRING I VINDUESKARMEN

Med en stak fiberpotter er det nemt at kaste dig ud i forspiring af planter. Vælg dine yndlingsfrø, og plant dem i hver deres fiberpotte – det er hyggeligt, sjovt og svært ikke blive grebet af forårsstemningen i vindueskarmen, når de små frø begynder at spire. Det geniale ved fiberpotter er, at du kan plante hele potten ud i haven eller på altanen bagefter, da potten hurtigt formulder.

Vil du så krydderurter? Sådan får du de friske krydderurter til at leve længere.

Et væksthus til dig, der drømmer om drivhus

Bor du i lejlighed uden have, eller har du bare ikke plads i haven til et drivhus, så er et mindre væksthus et rigtig fint alternativ til at skabe hygge på altanen eller terrassen. Efterhånden er der rigtig mange forskellige slags på markedet, men et af de mere smarte af slagsen er dem i tyk plastik, som du kan folde ud, når sæsonen går i gang. Et væksthus er perfekt til at sætte dine forspirede planter ud i, når frosten er væk eller til at have planter i, som skal have lidt mere varme, end den danske sommer nødvendigvis kan stå for.

GUIDE: Sådan forspirer du ærteblomst trin for trin.

Fine navneskilte

Prikken over i’et til dine krydderurter og grøntsager er et lille planteskilt, hvor du med sirlig håndskrift kan holde styr på dine planter. Det er både praktisk, så du kan huske, hvad du har plantet, hvor, men giver også en hyggeligt og personligt touch.

BESKYT DE SMÅ SPIRER

Med en smart plantetunnel kan du give dine grøntsager og urter den bedste start i det drilske forårsvejr. Plantetunnelen skaber samme klima som i et almindeligt drivhus, så du beskytter de små spirer mod dårligt vejr og skadedyr. Og så kan du allerede nu begynde at så de mest hårdføre grøntsager som radiser, kål, gulerødder og jordskokker.

Klip, klip, klip!

En god beskærersaks er ikke til at undvære for grønne fingre. Brug den til at trimme æbletræet i haven, klippe visne grene af tomatplanten eller måske klippe en enkelt rose af rosenbusken til en vase indenfor.

Læs også: 3 trin til en forårsfin have.

HENT INSPIRATION I HAVEBØGER

Kom godt fra start ved at investere i lidt læsestof. Uanset om du gerne vil blive klogere på krydderurter, blomsterfrø eller hvordan du bedst planter om, er der masser af inspiration at hente. Selvom du bor i en lille lejlighed i byen, kan du sagtes slippe dit indre havemenneske løs. Plant for eksempel frugttræer i potter eller dyrk krydderurter i din altankasse.

Læs her, hvordan du bliver fri for insekter.

 

Fra lørdag d. 31. marts til fredag d. 6. april 2018 kan du i Netto finde ting til haven.
Alle varerne er spotvarer og fås kun så længe lager haves.

Netto-avisen