Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Hjemmelavede pakkekalendere til børn, voksne og dyr

Julen er hjerternes fest, og for de fleste familier er pakkekalenderen en frydefuld nedtælling til juleaften for både børn og voksne. Gør kalendergaven mere personlig ved selv at pakke gaverne ind og præsentér dem på kreativ vis.

December måned kan være en dyr fornøjelse, og en hjemmelavet pakkekalender kan både være hyggeligt og en god måde at holde budgettet på et fornuftigt leje.

Selvfølgelig skal familiens firbenede medlemmer ikke snydes for pakkekalender, og så er det ikke mindst en hyggelig aktivitet for både børn og voksne at pakke hunden og kattens december-godbidder ind.

Se, hvordan du gør julen mere jul nedenfor.

Børnenes pakkekalender 

Mangler du alternativer til chokoladejulekalenderen eller store (og dyre) adventsgaver? Det er let at gøre børnenes pakkekalender lidt mere spændende og personlig med forskellige ting i løbet af december. Hold øje med spotvarer og særlige tilbud, så budgettet ikke løber løbsk.

Du skal bruge:

  • 24 gaver til børnene (få gaveideer til pakkekalenderen længere nede)
  • En kraftig gren
  • Grankogler
  • Julekugler
  • Gavebånd i forskellige farver
  • Indpakningspapir
  • Hvidt pap
  • Tusch
  • Tape

Sådan gør du:

Start med at pakke alle 24 kalendergaver ind i gavepapiret og gavebåndet i fine sløjfer om pakkerne.

Klip et ekstra stykke gavebånd, hvor den ene ende skal fæstnes ved sløjfen på pakken. Den anden ende bindes fast om grenen. Sørg for at hænge grenen op først, så er det lettere at arrangere pakkerne pænt.

Små skyer klippes af hvidt karton, og tallene 1-24 skrives på med tusch og fordeles på pakkerne. De små skyer kan sættes fast på gavebåndet med et stykke tape på bagsiden.

Lad gaverne hænge forskudt, og pynt grenen med eksempelvis grankogler og julekugler. Nu er gaverne klar til at blive klippet af grenen.

Gaveideer:

  • Bøger – fx pixibøger, malebøger eller sangbog
  • Juleslik – fx juleskum, chokoladejulemand, sukkerstokke
  • Legetøj – fx små biler, dukketøj, plastikdyr
  • Praktiske ting – fx sokker, sjove tandbørster, tandpasta
  • Kreating – fx tuscher, perler, glimmer
  • Sunde ting – fx frugtstænger, rosiner, nødder

 

TIP! Strammer pengepungen i julen, kan du få 10 tips til, hvordan du kan gøre højtiden lidt billigere

Tænd julelys i små øjne
IDEER TIL DEKORATIVT OPHÆNG AF PAKKEKALENDER

Dyrenes pakkekalender

Det gode ved at lave pakkekalender til dyr er, at de ikke brokker sig over at få den samme ting mange gange (i modsætning til børnene, som nok vil blive liiidt træt af at få seks par sokker). Fyr op for godbidder og legetøj, så husets pelsede medlemmer også kan mærke, at det er jul.

 

Du skal bruge:

  • 24 gaver til dyrene (få gaveideer til pakkekalenderen længere nede)
  • Brune papirsposer
  • Hvidt og brunt pap
  • Tape
  • Saks
  • Lim
  • Sort tusch
  • Hønsenet
  • Gran
  • Klemmer
  • Brunt indpakningspapir

Sådan gør du:

Gaverne pakkes ind, enten som almindelige pakker eller fold kræmmerhuse af indpakningspapiret. 

De firkantede pakker pyntes med ører af brunt pap, og der tegnes øjne på papiret. Snuder og mund kan både laves på det hvide pap eller tegnes direkte på.

Skriv numrene 1-24 direkte på pakkerne og sæt dem fast med klemmer på et hønsenet. Pynt arrangementet med gran eller andet julepynt. Alt efter hvor sulten dit dyr er, kan det være en idé at placere pakkekalenderen uden for deres rækkevidde.

Gaveideer:

  • Godbidder – fx tyggeben, kødben eller tørret kød
  • Legetøj – fx pivedyr, bolde eller tyggereb
  • Hjemmelavede godbidder – der findes et hav af opskrifter online

 

TIP! Pakkekalenderen og gaveforslagene er til en hund – men kan selvfølgelig også laves til din kat, hest eller marsvin. Du skal bare dekorere pakkerne, så det passer til dit kæledyr, og selvfølgelig også give dem godbidder og legetøj, som passer til deres art.

Pep din indpakning op og lægge de fineste julegaver under træet
KREATIVE IDEER TIL GAVEINDPAKNING

De voksnes pakkekalender

Det er nemt at finde på pakkekalenderideer til børn, men der er faktisk også en masse lækre sager at give voksne. Både din partner, dine forældre eller din bedste ven vil blive taknemmelig for en lille pakke at åbne hver dag i december.

Du skal bruge:

  • 24 gaver til voksne (få gaveideer til pakkekalenderen længere nede)
  • Gran
  • Gavebånd i forskellige farver
  • Indpakningspapir og/eller gaveposer
  • Tape
  • Manillamærker
  • Sort tusch

Sådan gør du:

Pak alle 24 kalendergaver ind i gavepapiret og gavebåndet i fine sløjfer om pakkerne. Pynt gaverne med gran eller andet grønt. Skriv tallene 1-24 med den sorte tusch på manillamærkerne og fordel dem på pakkerne. Læg gaverne i en fin kurv.

Gaveideer:

  • Sødesager - fx chokolade, karameller og lakrids
  • Morgenmadskit – fx marmelade, spegepølse og brødblanding
  • Drikkevarer – fx te, kaffe, øl og vin
  • Nytårslækkerier – fx bobler, knallerter og lækre chokolader
  • Oplevelser – fx biografbilletter eller oplevelsesgavekort
  • Hjemmelavede gaver – fx julepynt lavet af børnene eller en æske hjemmebag
  • Kalender for 2019 – med billeder af hele familien
  • Selvforkælelse – fx creme, håndsæbe eller badesalt
Netto-avisen