Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Klar til festival?

Sommertid er festivaltid – Vi drømmer om varme dage og lyse nætter med musik, kunst og kultur, glade mennesker og masser af oplevelser. Vi giver tips til en god festival – også når sommeren ikke viser sig fra sin bedste side.

Pak smart til alle situationer

Pak dit tøj ned i sæt og pak hvert sæt i plastikposer, så du hurtigt kan finde rent og tørt tøj – uanset hvilken vej vejret vender.

TIP!
Hav éngangsregnslag eller éngangsregnfrakker med. De fylder ikke så meget og er gode, hvis sommeren ikke viser sig fra sin bedste side.

Festival kræver en bæltetaske, hvor du kan holde penge og telefon tæt på kroppen og væk fra lange fingre. Lad eventuelt din nye telefon blive hjemme og tag den gamle med, så er skaden ikke så stor, hvis du mister den.

OpgradÉr toilettasken

Det er ikke nødvendigvis hver dag, du kommer i bad, når du er på festival. Pak tørshampoo og vaskeservietter ned og hav også håndsprit med i tasken. Pak din tandbørste ned i et tæt etui, så den holder sig ren.

Solcreme er nok det sidste du tænker på, men selvom det er overskyet, så brænder solen alligevel og en hel dag udenfor kan sagtens give en ubehagelig solskoldning.

Til når du kommer hjem fra festival: Forkæl dig selv med hjemmespa.

Der skal lys til

Det er rigtig dejligt at have lys, når du i nattens mulm og mørke skal finde vej mellem telte eller finde et par tørre strømper i bunden af rygsækken. En god lommelygte og ekstra batterier er et must på festival-turen.

TAG OVER HOVEDET

Det er din base på festivalen. Der hvor du crasher, tager en lur og opbevarer dine ting. Det kan god betale sig at købe et telt, der har et godt oversegl og samtidig er en letvægter. Lad os bare være realistiske. Chancerne for, at der kommer lidt regn, er tilstede. Og så bliver du glad for et robust telt, som du kan genbruge i flere år.

Læs også: Sådan påvirker musik dit humør

Sov godt

Søvn er ikke det vigtigste på en festival, men efter en lang dag, hvor du har stået og gået rundt, så vil din krop takke dig for ikke at skulle sove på et hårdt liggeunderlag eller direkte på jorden. En luftmadras fylder ikke så meget og er nem at transportere. Husk en pumpe. Er du magelig anlagt, kan du købe en elektriske pumpe, som kører på batterier. Du kan også købe noget så smart som et selvoppustelige liggeunderlag. På den måde kan du skippe pumpen og stadig forkæle dit legeme. 

Aldrig tør for strøm

Sørg for at have din egen powerbank med hjemmefra, så du ikke er lænket til et sted og går glip af noget, fordi du skal have din smartphone opladet. Vælg en mindre en af slagsen og gerne én, der kører på solceller, så er du dækket godt ind til festivalen.

GOD STEMNING I LEJREN

Skal du på Roskilde, Skanderborg eller en af de andre lidt større festivaler, så ved du, at det er næsten lige så vigtigt at have en sjov og hyggelig lejr, som det er at høre musik. Sørg for god underholdning og opvarmning i mellem koncerterne ved at medbringe et lille bærbart musikanlæg, et par sjove spil og gode campingstole og borde. Lad festen begynde!

Tip!

Høvdingespillet kræver lidt plads, men er et genialt udendørsspil, hvor I kan spille mange mod hinanden.

to lege til den gode festivalstemning

Ølbowling

Ølbowling er som navnet lyder en kombination af bowling og at drikke øl. I princippet kan det spilles både udenfor og indenfor, men legen fungerer rigtig godt til festival. Det er et hyggeligt spil, som skaber god stemning for både spillere, dommeren og tilskuere.

Det skal du bruge:
- Fire campingstole
- To øl
- En bold
- En ekstra genstand pr. spiller at skåle med.

Antal spillere:
Det anbefales at være fire spillere á to hold med to spillere. Det kan også spilles tre mod tre, men det øger sværhedsgraden.

Reglerne:
Banen sættes op med to stole i hver sin ende over for hinanden. Der skal være en afstand på cirka fem meter. I kan øge afstanden for at gøre det sværere. Mellem de to stole i hver ende, placerer I en uåbnet øl. I ølbowling er der en dommer, som sidder på sidelinjen. Dommeren overvåger nøje spillets gang, og giver holdene tilladelse til at bowle. Det ene hold starter med bolden, spørger om tilladelse til at bowle og prøver at ramme øllen placeret mellem stolene ved det andet hold. Hvis det ene hold rammer øllen, skal det andet hold bunde øllen og placere en ny. Sådan fortsætter det frem og tilbage, ind til ét af holdene når fem point (fem ramte øl). 

Kævle

Kævle er et hyggeligt og sjovt spil, som minder meget om kongespillet. Det er med til at samle en masse mennesker på et sted og indbyder til nye bekendtskaber.

Det skal du bruge: 
- En gummistøvle
- Øl
- En flaske

Antal spillere:
Der kan være et ubegrænset antal spillere til denne leg. I danner to hold med et lige antal spillere, og samme antal øl på hvert hold.

Reglerne:
De to hold står over for hinanden i en passende afstand, og hver spiller har en åbnet øl foran sig på jorden. I midten placeres en glasflaske eller andet, som kan væltes. Støvlen skal I bruge til at kaste med og forsøge at vælte flasken i midten.
Spillet går ud på, at alle på holdet skal have tømt deres øldåse, før det andet hold gør. Det sker ved, at det ene hold starter med at kaste gummistøvlen. Herefter skiftes hvert hold til at kaste, indtil et hold rammer flasken. Så gælder det ellers om, for det hold som har ramt flasken, at bunde så meget øl som muligt, før det andet hold når at rejse flasken op og er kommet tilbage på egen halvdel igen.
De spillere, som undervejs får bundet deres øl, går ud, men spillet fortsætter selvfølgelig til den sidste spiller har drukket sin øl.

 

Fra lørdag d. 16. juni til fredag d. 22. juni 2018 kan du i Netto finde telt, selvoppusteligt liggeunderlag, voksenspil, powerbank med solceller og meget mere til årets festival.
Alle varerne er spotvarer og fås kun så længe lager haves.

Netto-avisen