Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Sådan åbner du østers

Østers er en klassiker nytårsaften, og netop i de kolde måneder, er den på sit højeste smagsmæssigt.

Den salte, friske smag åbner sammen med et glas champagne appetitten, hvad end nytårsaften er første bekendtskab med det lille eksklusive bløddyr eller blot endnu en lejlighed til at sætte et dusin til livs.

Alletiders topping til østers
ØSTERSTOPPING

Sådan åbner du østers

Thomas Rodes tips til østersåbning.

Østersen kan enten åbnes fra enden, hvor den er spids, eller fra siden. At åbne fra siden er at foretrække, da man på den måde kommer ind med kniven lige ved lukkemusklen, og når den skæres over, kan man nemt åbne østersen.


Hold altid tommelfingeren på den flade del af knivbladet, så der kun er ca 1⁄2 centimeter ud til spidsen. Det giver bedre sikring, hvis kniven smutter.



Læg østersen i hånden med den dybe skal ned af og spidsen pegende ind mod dig selv.
Kniven stikkes ind fra højre side ca. 1/3 nede fra den brede, buede ende.
Find omtrent det sted mellem lagene, hvor skallerne møder hinanden.
Lirk kniven ved at rotere spidsen i små bevægelser op og ned om sin egen akse, så spidsen kommer ind og får fat mellem skallerne.


Fortsæt længerne ind og før nu kniven frem og tilbage i en todimensionel bevægelse, så knivbladet følger indersiden af den øverste skal.
Netop her sidder musklen, og når den er skåret over, kan den øverste skal let løftes og frigøres fra samlingen i den spidse ende.


Skær østersen fri med kniven, hvor musklen hæfter i den dybe skal.
Østersen kan evt. dryppes af for vand ved at holde en finger på østersen og hælde vandet fra ved den buede ende.

Lækker kold hummer med persille-citron mayonnaise og grøn salsa af agurk, avocado og forårsløg.
HUMMER MED PERSILLE-CITRON MAYO & AVOCADOSALSA
Netto-avisen