Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Skab balance i hjemmet

Dit hjem er der, hvor du skal lade op og få ny energi til en ofte travl hverdag. Vi giver dig fem bud på, hvordan du skaber et hjem i balance.

FÅ KROPPEN I BALANCE MED YOGA

Hav en yogamåtte til at stå fremme i et hjørne af stuen, så er chancen større for, at du lige lægger dig på stuegulvet og får strukket kroppen godt igennem efter en travl dag. Du kan for eksempel prøve disse fem gode yogaøvelser, der både styrker og afspænder din krop.

GIV DIG SELV ZONETERAPI

Zoneterapi er en alternativ behandlingsform, der kan hjælpe til at genoprette kroppens balance. Teorien er, at lette tryk bestemte steder under foden påvirker bestemte zoner og organer i kroppen. Med et zoneterapibræt kan du sidde i sofaen derhjemme og give dig selv en omgang zoneterapi. Du kan se på brættet, hvilke zoner der hænger sammen med hvilke steder i kroppen.

TIP! Når vi lytter til musik, så frigiver hjernen et miks af stoffer som påvirker vores humør. Læs mere om, hvordan du kan lyt dig lykkelig.

SPRED BEROLIGENDE DUFTE

Væk dine sanser med lækre duftolier til hjemmet. Med en oliebrænder skal du bare dryppe en enkelt dråbe af din yndlingsduft i, så spreder der sig en skøn og beroligende duft. Du kan også bruge røgelsespinde, der har samme afslappende effekt.

Noget der er rigtig afslappende er hjemmespa. Læs her, hvordan du kan forkæl dig selv med hjemmespa.

 

LAD VINDEN SPILLE

Pling, pling, pling. Et vindspil er både smukt at se på og giver en behagelig, afslappende og næste meditativ stemning med de fine afstemte toner. Hæng det i et af dine yndlingskroge derhjemme, og nyd den vidunderlige klang, hver gang du går forbi, eller der blæser en lille brise ind gennem vinduet.

Find ro i en travl hverdag med mindfulness. Læs her, hvordan du kommer i gang med mindfulness i hverdagen.

SKAB BALANCE MED LYKKESTEN

Tror du på astrologi, er vi alle tæt forbundne med vores stjernetegn – og hvert stjernetegn har nogle bestemte lykkesten, der kan gavne os mennesker. Det kan være safir, smaragd, månesten, turkis og mange andre ædelsten. Lad stenene sprede god karma i dit hjem – uanset om du tror på det eller ej, er de farvestrålende sten smukke.

 

Fra lørdag d. 24. februar til fredag d. 2. marts 2018 kan du i Netto finde varer til krop og sjæl.
Alle varerne er spotvarer og fås kun så længe lager haves.

Netto-avisen