Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Endelig tid til de lækreste is og drinks

TEKST Redaktionen

Solen luner, dagen er jeres, og I trænger til nogle kølige sommerfristelser og noget læskende at drikke. Vi guider dig til både de helt nemme og de imponerende af slagsen her.

 

1. BANANER PÅ FRYS

Skær nogle bananer i skiver, læg dem i en frysepose, og frys dem i et par timer. Blend dem bagefter, og du har den lækreste cremede bananis. På den sunde måde! Smid et par kugler i en vaffel, og dyp dem i enten hvid eller mørk chokolade – og drys lidt krymmel eller nødder på, hvis du har lyst.

 

2. DRINKS A LA ISPIND

Gin & Tonic. Med agurk. På en ispind! Det lyder for godt til at være sandt, men det er det ikke. Hæld drinken i en ispindsform, læg en agurkeskive i, og lad dem fryse natten over. Du kan også lave samme trick med en mojito, hvis det skulle friste.

Psst! Husk, at ispinde med alkohol smelter lidt hurtigere end ellers.

 

3. SUNDE VINGUMMIER

Hvad med at smide et par vindruer i fryseren i en times tid? Så får du de lækreste små kolde snacks, som er lige til at putte i munden. En herlig bonus ved denne nemme, sunde sommersnack er, at de har samme konsistens som vingummier. Du kan også bruge dem som isterninger i drinks - her kan du også bruge frosne sommerbær.

 

4. ISKAFFE DELUXE

Vi elsker alle en god iskaff e om sommeren. Men har du prøvet at lave den med kondenseret mælk? Det giver lige et ekstra lækkert twist. Opskriften er nem: Kaff e, en dl letmælk, et par skefulde kondenseret mælk og nogle isterninger. Og så op i et fint glas med sugerør. Det smager vanedannende godt.

 

Vidste du, at…

den højeste is, der nogensinde er blevet lavet, var over 2,7 meter høj?

 

5. KAN DU HUSKE SKUB-OP-IS?

Den er nemlig stadig et hit! Lav for eksempel nogle lækre smoothie-is med alle dine yndlingsfrugter i – eller bland lidt yoghurt, hindbær og vaniljepulver til en lækker “fl ødeis”. Ned i skub-op-formen, på frys, og voila!

 

6. VANDMELON – NU SOM IS

Den nemmeste måde at lave en hjemmelavet “sodavandsis” er nok at skære en vandmelon ud i passende trekantede størrelser, sætte en pind i dem og så smide dem i fryseren et par timer. Hvis du gerne vil flotte dig lidt, kan du pynte dem med lidt smeltet mørk chokolade.

 

7. MILKSHAKE HOLDER STADIG

Og det behøver slet ikke være så svært. Et par kugler jordbæris, et skvæt friskpresset økologisk citronsaft og lidt myntesirup i en blender, og du har den lækreste milkshake. Eneste regel er, at den skal nydes med benene oppe.

Forfriskende og læskende ispinde lavet på Somersby og Breezer blandet med bær og frugt.
SOMERSBY & BREEZER IS
Netto-avisen