Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Butikschef i Netto




Ønsker du at gøre karriere i Danmark eller udlandet, findes alle muligheder her. Hvis du vil være med, hvor det sker, så skal du være i Netto! Vi er inde i en rivende udvikling, hvor vi har brug for din hjælp til at løse de mange spændende opgaver i Danmarks absolut største dagligvarekæde.




På vej imod din egen butik
Som butikschef i Netto starter du som vores ekstra spiller på holdet. Du vil derfor ikke få din egen butik fra dag et, men derimod fungere som en fleksibel aspirant i 1-3 butikker, som du skifter imellem de første måneder. Du er naturligvis indstillet på at blive klædt på til jobbet.




Sådan er du
Du er sikkert allerede en dygtig og resultatorienteret butikschef, eller på vej til at blive det, hos en af vores kollegaer i branchen. Tager du springet til Netto, sørger vi for, at du får en flyvende start. Netto giver dig sikkerhed for godt købmandskab, grundig lederuddannelse og store karrieremuligheder. Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor tæt samspil, høj energi, humor og gejst er væsentlige ting i dagligdagen. Det stiller naturligvis særlige krav til dig som leder og rollemodel.




Følgende har høj prioritet:



  • Solid ledererfaring og stærk fokus på drift og medarbejdere

  • Branchekendskab

  • Overbevisende gennemslagskraft og en veludviklet evne til at prioritere og planlægge

  • Interesse i personlig og faglig udvikling

  • Positivitet og proaktivitet i din arbejdsfacon


Sådan er vi Vores mål er fortsat at skabe succesfulde og stærke resultater. Vi trives i et uformelt og professionelt miljø, hvor tæt samspil med engagerede kolleger, høj energi, humor og gejst er opskriften på vores succes.



Dette bliver dit ansvar



  • Ansvarlig for butikkens drift og medarbejdernes trivsel

  • Ansvarlig for butikkens driftsresultater

  • Ansvarlig for motivering, coaching og opfølgning af alle dine medarbejdere

  • Ansvarlig for, at din butik altid lever op til kundernes forventning og Netto-konceptet

  • Ansvarlig for din egen tilstedeværelse på gulvet



Du kan forvente



  • En grundig introduktion, der sikrer, at du hurtigt er i stand til at løse dine opgaver

  • At tempoet bliver Netto-højt

  • En god løn samt et attraktivt bonussystem baseret på butikkens resultater

  • Et fantastisk fællesskab, hvor vi hjælper hinanden



Personalegoder Som ansat i Netto har du mulighed for at benytte en lang række personalegoder.



  • Personalerabat i Bilka, føtex, Netto og Salling

  • Leje af sommerhuse til favorable priser

  • Frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag

  • ....i alt omkring 100 - interne og eksterne - rabatordninger




Vi glæder os til at høre fra dig!



Hvis du er klar til udfordringen og blandt de bedste, der kan gøre en forskel, modtager vi gerne ansøgning og CV fra dig. Ansøgninger behandles løbende.


ArbejdsstedEriksmindevej 26, 2670 Greve
Timer pr. uge37
Tiltrædelse2018-01-01
Netto-avisen