Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Manager, Driftskoncept & Projekter – Netto, Salling Group

 

Vi leder efter en ny Manager til Driftskoncept- & projektafdelingen i Netto og søger derfor en ny kollega, som har lyst til at gå forrest og skabe forandringer for vores kunder og kollegaer i vores over 500 butikker. Du vil få ansvaret for at vedligeholde og forbedre Nettos driftskoncept, og du vil derfor skulle bidrage til at skabe bemærkelsesværdige resultater i en af Danmarks største virksomheder.

Som Manager i Driftskoncept- og projektafdelingen bliver du ansvarlig for at vedligeholde og forbedre Nettos driftskoncept. Dette vil du skulle gøre ved at lede og eksekvere forskellige projekter, der har til formål at forbedre vores butiksdrift. Derudover vil du skulle varetage den løbende optimering af vores forskellige driftskoncepter og værktøjer, og sikre at disse forbedringer og optimeringer når helt ud til vores kollegaer i butikkerne.

 

Du vil indgå i vores samlede Salg & drift funktion, som består af en række forskellige afdelinger og funktioner, der alle har til formål at skabe de bedst mulige forudsætninger for vores kollegaer i vores butikker. Dette tæller bl.a. IT, space, kundeservice, vores medarbejder app. I Salg & drift brænder vi for det vi laver og for at gøre en forskel.

 

Som person skal du trives med frihed under ansvar, og det forventes, at du hele tiden har fokus på, at gøre livet bedre og nemmere for vores kollegaer i butikkerne. Din erfaring betyder, at du kan arbejde selvstændigt, og at du besidder en særdeles god forretningsforståelse. Du er resultatorienteret, energisk, struktureret og stærk i din kommunikation. Du udviser en stor og positiv gennemslagskraft over for dine omgivelser gennem klar kommunikation, et stærkt drive og en lyst til at bidrage til en proces-orienteret arbejdskultur, der udvikler vores forretning.

 

Du skal være en stærk holdspiller, der ikke er bange for at tage fat og for at løfte i flok. Du vil skulle arbejde tæt sammen med mange forskellige hovedkontorsfunktioner, særligt i Netto men også i Salling Group, for at sikre at vi hele tiden løfter Nettos driftskoncept til et nyt niveau. Derudover vil du skulle arbejde tæt sammen med vores salgsled gennem både regions-, distrikts- og butikschefer. Dette kræver gode evner og forståelse for samarbejde, kommunikation samt træning og udvikling.

 

Vi ser derfor gerne, at du kan og vil…

  • Undervise og udvikle andre
  • Agere som rollemodel og være driftsafdelingens repræsentant over for butikkerne ift. driftskonceptet
  • Være nysgerrig, lyttende og god til at tage imod input
  • Være på og samarbejde på tværs
  • Drive projekter struktureret og selvstændigt
  •  

Stillingen kan henvende sig til to forskellige profiler. Du kan enten have solid erfaring fra at arbejde i butik som distriktschef, butikschef eller lignende, eller du kan have en mere akademisk baggrund og erfaring indenfor projekt ledelse.


Vi tilbyder…

Vi tilbyder en stilling i en dynamisk virksomhed, en afvekslende hverdag, et præstationsorienteret miljø, og en kultur hvor teamwork og højt humør vægtes højt. Du vil have kontorarbejdsplads på Nettos hovedkontor i Køge, og vi tilbyder en løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil og en række andre personalegoder, bl.a. rabat til kæderne i Salling Group.

 

Du er velkommen til at kontakte til Sales Operations Director, Michael Tilsted, på michael.tilsted@netto.dk eller på 60 66 2772, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Såfremt du ønsker at blive vores nye kollega, send din ansøgning allerede i dag, da ansøgninger behandles løbende. Ansøgningsfrist er 14. juni 2020.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. august 2020
Netto-avisen