Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Administrativ driftsleder til Teknisk Afdeling

 

Til team Drift & Vedligehold søger vi søger en dygtig og servicemindet kollega til løsning af de daglige driftsopgaver i teamet og de projekter teamet indgår i.

 

Som driftsleder vil du, sammen med de øvrige 5 kollegaer i teamet, have en central rolle med at sikre driften på de tekniske anlæg og installationer i Nettos butikker. Du vil også blive tilknyttet projekter på tværs af organisationen.

 

Du vil have en bred kontaktflade med butikschefer, distriktschefer og regionschefer, samt kontakt til leverandører og samarbejdspartnere, hvilket stiller store krav til dine samarbejds- og kommunikationsevner.  

 

Team Drift og Vedligehold er en del af Nettos tekniske afdeling i Køge, som består af i alt 17 personer. Vi har et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder om at sikre gode resultater.

 

Succeskriterier i stillingen er bl.a. at du kan arbejde struktureret og selvstændigt i en dagligdag med mange bolde i luften, uden at miste overblikket i prioriteringen af arbejdsopgaver. Du vil medvirke aktivt i projekter og i optimering og effektivisering af interne arbejdsgange.

 

Opgaver og ansvarsområder

Af typiske opgaver kan nævnes:

  • Håndtering af administrative driftsopgaver, bl.a. via mail og ServiceNow
  • Indsamling og ajourføring af databaser over butikker, udstyr, mv.
  • Controlling og udtræk af data til rapportering mv.
  • Fakturagodkendelse og administrative opgaver i Coupa (økonomisystem)
  • Deltagelse i og indsamling af data ved overgangen fra byggesag til drift, samt ved 1- og 5-års gennemgange
  • Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere
  • Butiksbesøg i hele Danmark, hvis opgaven kræver det

 

Det vi leder efter…

… er en robust person, der skal turde gå forrest, og have lyst til at lærer nye ting, men også kunne lytte til andres input. Ligeledes skal du være nytænkende, proaktiv og ikke kun køre på rutinen ved at udfordre status quo ved at stille de rigtige spørgsmål. Vi vil være den bedste, og det skal du også være, for at blive en del af holdet.

 

Vi forventer at du:

  • Har en solid teknisk indsigt og forståelse af installationer og anlæg, gerne via en teknisk baggrund, f.eks. som VVS’er, elektriker, kølemontør el. lign. og gerne med en overbygning som byggetekniker eller bygningskonstruktør.
  • Er en habil bruger af MS Office produkter herunder især Excel og Outlook
  • Har erfaring med projektledelse
  • Har mod på at sætte dig ind i IT-systemer, og flair for at lærer dem at kende
  • Kan kommunikerer præcist og direkte med alle og på alle niveauer
  • Gyldigt kørekort B

 

Vi tilbyder…

… Et udviklende og spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling, samt formning af dit eget job i en af Danmarks mest dynamiske virksomheder.

 

Derudover kan vi fremhæve:

  • Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring.
  • Firmabil, mobiltelefon og laptop
  • Personalerabat på varer købt i Salling Groups butikker

 

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder Philip Lauritzen på mail philip.lauritzen@netto.dk eller tlf. 29 36 45 35.


Hvis du er klar til udfordringen og blandt de bedste, der kan gøre en forskel, modtager vi gerne ansøgning og CV fra dig. Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgningsfrist er 4. oktober 2020, men ansøgninger behandles løbende.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. december 2020
Netto-avisen