Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

In the effort to provide the best possible customer experience, it’s important to master the Danish language and in that connection Your application must be in Danish.

 

BUTIKSCHEF I NETTO 

Har du butikserfaring indenfor dagligvare handlen og i det daglige et højt ambitionsniveau, hvor du ikke kan acceptere middelmådighed, men derimod bestræber dig på at løfte overliggeren hver dag – JA så er det din ansøgning vi venter på at modtage … I bestræbelserne på at fastholde positionen som årets distrikt i Region Nordsjælland, har vi brug for kompetente og ansvarsfulde ledere, som kan være med til at motivere og udvikle TEAMET i butikken. 

 

Som Butikschef er du ansvarlig for driften i butikken og du skal trives med det ansvar og motiveres af at have en ambitiøs distriktschef, som dagligt stiller store krav til sine ledere. Du skal være indstillet på at din distriktschef forventer at du har kvalifikationerne og et drive der gør at du selvstændigt kan fungere som butikschef. Du skal have et ønske om at styrke kundeoplevelsen og arbejde med en positiv forbedring af butikkens KPI-nøgletal. Din ansvarlighed, overblik og evne til prioritering i en hektisk hverdag skal gøre en positiv forskel og sikrer at butikken udnytter salgspotentialet. 

 

Det er afgørende at du motiveres af at se dine medarbejdere blive dygtigere og at du har en holdning til hvad der er en tilfredsstillende butiksstandard og at du tager ansvaret for at kommunikere det på en konstruktiv og udviklende måde. 

 

Hvis det er dig og du samtidig ønsker at gøre karriere i Danmark eller udlandet, findes alle muligheder her. Hvis du vil være med ”hvor det sker”, så skal du være i NETTO. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor vi har brug for din hjælp til at løse de mange spændende opgaver i Danmarks absolut største dagligvarekæde.

 

NETTO – VI BÆRER VORES LOGO MED STOLTHED

Du kender måske allerede Netto som Danmarks største dagligvarekæde – men vidste du også, at vores medarbejdere er rigtig glade for at arbejde her? Du bliver nemlig en del af et helt specielt sammenhold med masser af opbakning, og hvor vi alle løfter i flok.

 

Vi håber, du er lige så begejstret for dyrevelfærd, reduktion af madspild og en bæredygtig fremtid, som vi er. Vi har bl.a. vores eget økologiske brand: ØGO’. Det er naturligvis til gode Netto-priser.

 

GÅ FORREST, OG VIS DET GODE EKSEMPEL

Som butikschef har du det overordnede ansvar for, at dine kunder går fra din butik med en god oplevelse, og at butikken kommer godt i mål med salgsresultaterne.

Dine medarbejdere er din vigtigste ressource, og din succes går hånd i hånd med din evne til at motivere og udvikle dem. Du har naturligvis et lederteam, som du sparrer med og uddelegerer lederopgaver til.

 

Der findes sjældent to dage, der er ens i Netto, men det er bl.a. dig, der:

  • sikrer, at dine medarbejdere trives, så I kan komme godt i mål med driftsresultaterne
  • går forrest ude i butikken og viser det gode eksempel for dine kolleger
  • håndterer diverse administrative opgaver, såsom at lægge vagtplaner, bestille varer osv.
  • står for at rekruttere og oplære nye medarbejdere
  • gør status og rapporterer til distriktschefen
  • udvikler dine medarbejdere, så de er klar til næste skridt.

 

Vi har helt styr på din onboarding, og du gennemgår vores introduktionsperiode og får først ansvaret for din egen butik, når du er klar. Du bliver bl.a. klædt på gennem videooplæring, ledertræning og en erfaren mentor.

 

HVORFOR STOPPE VED BUTIKSCHEF?
 

Hvis du på sigt vil vokse og have endnu mere ansvar, så er Netto det rette sted. Vi tilbyder nemlig gode muligheder for dig, som vil gøre karriere, og vi har mange års erfaring med at forme fremtidens ledere - Det kan være, du bliver distriktscheftrainee og tager en række kurser, som former dig til en kommende distriktschef. Netto er også en del af Salling Group-familien, så det kan også være, du får en stilling hos føtex, Bilka eller på hovedkontoret. Du kan også gå imod en international karriere.

 

Hos Netto tror vi på vores medarbejdere, og vi investerer gerne i din fremtid. Derfor er det kun dine egne ambitioner, som sætter grænser.

 

Derudover kan du også glæde dig til:

  • en målrettet leder- og købmandsuddannelse
  • en konkurrencedygtig løn og bonusordning
  • pension
  • masser af gode personaleordninger, såsom rabat i Bilka, føtex, Netto og Salling
  • rabatter og at leje vores egne sommerhuse.
  • Leje af sommerhuse til favorable priser
  • Frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag
  • ....i alt omkring 100 - interne og eksterne - rabatordninger

 

VÆR MED TIL AT INDFØRE NETTO 3,0

Der blæser nye vinde i Nettos flag, og vi er i gang med at modernisere vores butikker i hele landet. I de nye 3.0-butikker har vi gjort det hele mere lækkert – fra interiør til uniformerne. Det er en spændende udvikling, og vi er med til at definere fremtidens discountbutikker, så du har en vigtig rolle i forandringsprocessen foran dig.

 

LEDER OG BRANCHEERFARING

For at blive en succes som butikschef i Netto er du først og fremmest et ordentligt menneske, som glæder dig til at skabe arbejdsglæde og trivsel for dine medarbejdere. Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring som butiks- eller souschef eller en anden relevant lederbaggrund
  • kender til rutinerne i en moderne detailforretning
  • er åben over for Nettos ledermentalitet om at skabe resultater gennem høj medarbejdertrivsel.

 

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!

Hvis du har spørgsmål til dette stillingsopslag er du mere end velkommen til at ringe til distriktschef Mogens Thomsen på e-mail:  eller på mobil: 6155 5957 - Hvis du allerede nu ved du er klar til udfordringen og blandt de bedste, der kan gøre en forskel, modtager vi gerne ansøgning og CV fra dig. Ansøgninger behandles løbende.

 

 

 

ArbejdsstedButik efter aftale, 2800 Lyngby
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. november 2019
Netto-avisen