Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Sortimentsspecialist Netto

(Husholdning, Personlig pleje, Kiosk/Hygiejne/Helse/Baby, Vin & spiritus)

Netto søger en kommerciel og selvstændig sortimentsspecialist med projektledererfaring og sans for analyse til Danmarks største dagligvarekæde. Bliv en del af sammenholdet og fællesskabet i vores dygtige Sortiments- og Marketingsteam på Nettos hovedkontor i Køge bestående af 24 engagerede kollegaer.

I Netto stræber vi efter at give vores kunder en god indkøbsoplevelse med kvalitetsvarer til Netto-priser. Vil du med på rejsen, hvor vi hver dag prøver at påvirke danskernes spise- og indkøbsvaner - og samtidigt være med til at gøre Netto til et endnu mere interessant sted at handle? Hvis ja, så er det lige netop dig vi står og mangler!

Stillingen:

I rollen som sortimentsspecialist vil du blive ansvarlig for en bred vifte af store kategorier. Du vil indgå i et mindre team bestående af en anden sortimentsspecialist, kategori-koordinator, studentermedhjælper – med reference til sortimentschefen.                

Sammen skal vi sikre, at Nettos sortiment altid er relevant og lever op til vores kategorimålsætninger for b.la. parfumefri og private labels.

Vi søger derfor en stærk kommerciel profil, der med stort engagement og koordinerende overblik, formår at sikre sammenhæng mellem kunden, butikkerne, drift, supply chain og vores kommercielle indkøbsteam i Salling Group i Århus. Ydermere vil du have kontakt til vores Marketing, Promo-team og Kvalitetsafdeling.

Som sortimentsspecialist er det vigtigt, at du trives med at drive og eksekvere projekter - både små som store,  operationelt såvel som strategisk. Der er ikke to dage der er ens. Det er derfor essentielt, at du befinder dig godt som midtbanespilleren, som formår at samle alle stakeholders i organisationen for at sikre den rette drift ud mod butikkerne. Den gode aflevering i alt hvad vi rører ved i dagligdagen er nøglen til succes. Som person glædes du ved at kommunikere med mange mennesker hver dag, ind imellem også på engelsk.

Dine primære opgaver:

  • Påvirke det faste hyldesortiment i Danmarks største dagligvarekæde
  • Agere sparringspartner og sikre fremdrift, innovation og optimering af egne kategorier i samarbejde med vores kommercielle indkøbsteam i Salling Group i Aarhus
  • Sikre et solidt beslutningsgrundlag gennem analyse og markedsdata
  • Aktiv medspiller i proces for fornyelse og sæsoner, herunder sortimentsskifte og kolligodkendelser
  • Sikre forankring og den gode drift af sortimentsstrategien overfor Nettos butikker
  • Deltage i tværfaglige projekter med mange interne stakeholders
  • Formidle svar på henvendelser fra kunder, butikker og Kvalitetsafdelingen

Vi forestiller os, at du:

  • Er proaktiv, målrettet og trives med at drive opgaver/projekter struktureret fra start til slut
  • Har en god kommerciel forståelse, gerne med et indgående kendskab til detailhandlen og FMCG
  • Besidder en god talforståelse og forbrugerindsigt, som kan omdannes til handling og retning
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner i en stor organisation med mange stakeholders
  • Er struktureret, selvstændig med et stort drive og personligt engagement
  • Er en teamplayer, der trives i et travlt og uformelt miljø
  • Har min. 3-5 års relevant erhvervserfaring
  • Er en rutineret bruger af MS Office pakken, Excel og gerne kendskab til SAP

Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest d. 27. juni 2021. Ansøgninger behandles løbende så vi ansætter, når vi har den rette kandidat. Vi forventer at afholde samtaler uge 25/26/27.

Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdsplads på Nettos hovedkontor i Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sortimentschef Mathilde Orvad Thomsen – mobil: 60 52 13 50.

Netto er Danmarks største dagligvarekæde. Det betyder, at vi har et stort ansvar både etisk, socialt og miljømæssigt. Derfor arbejder vi hver dag på at sikre en bæredygtig udvikling af de varer, vi har på hylderne. Og vi har stærke holdninger til, hvordan vi behandler miljøet og ikke mindst menneskene omkring os.

Netto har 500+ butikker i Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for at gøre en forskel. Vi bekæmper madspild. Vi prioriterer dyrevelfærd. Vi begrænser konstant vores aftryk på miljøet. Og vi er ambitiøse, når vi sætter os nye ansvarlige mål.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge37
Tiltrædelse15. august 2021
Netto-avisen