Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

FRUGT & GRØNT ANSVARLIG - AKACIETORVET FARUM

 

Frugt & Grønt afdelingen i NETTO er vores absolut vigtigste kategori, da den står for den største salgsandel i butikken og suverænt er den afdeling som har størst påvirkning af vores udsmid (waste) ... herudover er det en afdelig som er med til at skabe kundeloyalitet til butikken, da F&G afdelingen er meget afgørende for hvor kunden vælger at gøre sine indkøb! - DERMED søger vi en nøgleperson i en af vores største butikker i det nye NETTO butikskoncept.

 

En forudsætning for at du kan komme i betragtning til denne nøgleposition er at du har erfaring med arbejdet med Frugt & Grønt og er indstillet på et fysisk arbejde, hvor man ikke kan undgå at få beskidte fingre ...en stilling hvor kravet er at kunderne skal kunne få det de kommer efter, i en kvalitet som er mere end bare tilfredsstillende, uden vi skal smide for meget ud (madspild) ... en stilling som er udfordrende, men hvor du har en stor direkte påvirkning af butikkens driftsresultat!

 

SALGSLEDER I NETTO

Stillingen som Frugt & Grønt ansvarlig er ikke nødvendigvis en lederstillng, men kommer du med den rette erfaring og gerne vil bidrage til butikkens generelle udvikling, så rummer stillingen en mulighed for ansættelse som salgsleder ... som salgsleder i Netto tager du dine første og vigtigste skridt i retning mod en spændende lederkarriere. Hvor du udover dit ansvarsområde også får hands-on erfaring med, hvordan man styrer en butik.  

 

NETTO - VI BÆRER VORES LOGO MED STOLTHED

Hos Netto mener vi, at alle skal have råd til god kvalitet, og vi har især fokus på økologi og bæredygtighed.  Og du kender os måske allerede som Danmarks største dagligvarekæde – men vidste du, at vi også er et ret fedt sted at arbejde?

 

Vi er nemlig ikke bange for at give dig ansvar. Når butikken kommer i mål og laver flotte salgsresultater, så er det en holdpræstation. Det giver en helt speciel faglig stolthed.

 

Vi håber, du er lige så begejstret for dyrevelfærd, reduktion af madspild og en bæredygtig fremtid, som vi er. Vi har bl.a. vores eget økologiske brand: ØGO’. Det er naturligvis til gode Netto-priser.

 

VÆR MED I LEDERTEAMET
Som salgsleder indgår du i butikkens drift som en del af lederteamet og hjælper både til med at gøre butikken salgsklar og håndtere kunder. Du er også stedfortræder for butiks- eller souscheferne, når de er ude af huset.

 

I Netto er hver dag spækket med nye oplevelser, og overordnet set er det din opgave at:

  • have masser af kundekontakt – både ude blandt varerne og bag kassen
  • sørge for, at butikken altid er indbydende og præsentabel
  • tage imod varer
  • åbne og lukke butikken, når butiks- og souscheferne ikke er til stede.

 

Vi har helt styr på din oplæring, og du gennemgår vores introduktionsperiode, så du er klædt på til dine nye opgaver. Det bliver du bl.a. gennem video- og sidemandsoplæring.

 

ET GODT STED AT BEGYNDE DIN LEDERKARRIERE
Dette er den perfekte stilling for dig, der gerne vil udforske dit lederpotentiale. Det gælder både, hvis du gerne vil på Nettos skræddersyede udviklingsforløb – eller hvis du gerne vil have god ledelseserfaring på dit CV. Derudover tilbyder vi også:

  • personalerabat i Bilka, føtex, Netto og Salling
  • at du kan leje sommerhuse til favorable priser
  • frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag
  • omkring 100 – interne og eksterne – rabatordninger.

 

LEDERPOTENTAILE OG BUTIKSERFARING

  • Butikserfaring og kendskab til Frugt & Grønt er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen.
  • Du vil tage din lederrolle alvorligt og forstår, hvor vigtigt det er, at dine kolleger trives og er motiverede
  • Du går altid forrest og viser det gode eksempel ude i butikken.

 

ER DU VORES NYE KOLLAGA?
Send din ansøgning til os via linket nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

ArbejdsstedAkacietorvet 1, 3520 Farum
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. september 2021
Netto-avisen