Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

In the effort to provide the best possible customer experience, it’s important to master the Danish Language and in that connection Your application must be in Danish.

 

SOUSCHEF I NETTO

 

Har du butikserfaring indenfor dagligvare handlen og i det daglige et højt ambitionsniveau, hvor du ikke kan acceptere middelmådighed, men derimod bestræber dig på at løfte overliggeren hver dag – JA så er det din ansøgning vi venter på at modtage … I bestræbelserne på at opbygge årets distrikt i Region Nordsjælland, har vi brug for kompetente og ansvarsfulde ledere, som kan være med til at motivere og udvikle TEAMET i butikken.

 

Som Souschef i butikken er du en del af den daglige ledelse og er ansvarlig for butikkens drift når butikschefen ikke er tilstede i butikken. Dermed skal du være indstillet på at ”drive” butikken og ikke bare ”passe den” og have et ønske om at styrke kundeoplevelsen og arbejde med en positiv forbedring af butikkens KPI-nøgletal. Din ansvarlighed, overblik og evne til prioritering i en hektisk hverdag skal gøre en positiv forskel og sikrer at butikken udnytter salgspotentialet.

 

Det er afgørende at du motiveres af at se dine medarbejdere blive dygtigere og at du har en holdning til hvad der er en tilfredsstillende butiksstandard og at du tager ansvaret for at kommunikere det på en konstruktiv og udviklende måde.

 

 

SUCCES!

At nå til tops kræver, at du vil, at du kan, og at du ikke mister fodfæstet undervejs. Det er vist ingen hemmelighed, at Netto når sine mål ved at fokusere på dygtigt købmandskab og grundig lederudvikling. Vi støtter dig skridt for skridt gennem uddannelse, coaching og tæt opfølgning. Dine toppræstationer og dit samspil med butikschefen er nemlig helt afgørende for butikkens succes.

 

SÅDAN ER DINE OPGAVER OG SÅDAN ER DU

  • Du er butikschefens højre hånd og stedfortræder.
  • Du er medansvarlig for butikkens drift og medarbejdere.
  • Du kan motivere, coache og følge op, så alle medarbejdere yder deres bedste.
  • Du har fokus på, at din butik til enhver tid lever op til kundernes forventninger.
  • Du udvikler dig selv både fagligt og personligt.
  • Du vil gøre en forskel og acceptere ikke midelmådighed
  • Du har allerede skabt gode resultater, gerne inden for butik, forsvaret eller service

 

SÅDAN ER VORES TILBUD

Vores fælles næste mål er, at du skal blive butikschef, men du skal ikke bestige bjerget alene. Du bliver en vigtig del af et stærkt lederteam i butikkens basecamp, og din butikschef og din distriktschef er dine tætte og dygtige sparringspartnere. Hertil kommer målrettet leder- og købmandsuddannelse, konkurrencedygtig løn, pension og bonusordning.

 

Du bliver en del af et distrikt hvor ambitionen er at blive årets distrikt i 2019 i Region Nordsjælland.

 

PERSONALEGODER

Som ansat i Netto har du mulighed for at benytte en lang række personalegoder

  • Personalerabat i Bilka, føtex, Netto og Salling
  • Leje af sommerhuse til favorable priser
  • Frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag
  • ....i alt omkring 100 - interne og eksterne - rabatordninger

 

SÅDAN GØR DU

Hvis du har spørgsmål til dette stillingsopslag er du mere end velkommen til at ringe til distriktschef Mogens Thomsen på e-mail: mogens.thomsen@netto.dk eller på mobil: 6155 5957 -er du allerede blevet fristet, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende.

ArbejdsstedVasevej 111-115, 3460 Birkerød
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. september 2019
Netto-avisen