Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Manager, IT & Support - Netto Danmark - Salling Group

 

Ønsker du at være med til at præge danskernes hverdag, og ønsker du at sætte dit aftryk på Danmarks største dagligvarekæde? Er du en dreven leder med forståelse for IT og butiksdrift – og kan du excellere i komplekse opgaver der kræver tværorganisatorisk forankring? Så er du måske vores nye Manager, IT & Support i Netto.

 

Som Manager, IT & Support i Netto er dit ansvar at sætte retningen for vores IT drift og udvikling i samarbejde med vores IT afdeling i Salling Group. Du vil få det ledelsesmæssige ansvar for et team bestående af dygtige kollegaer indenfor IT drift, IT montage og butikssupport. I Netto har vi et stort fokus på at sikre og skabe en god og effektiv butiksdrift, samt at skabe en endnu bedre indkøbsoplevelse for vores kunder gennem vores nye butikskoncept. I alt dette spiller IT en bærende rolle.


Du vil indgå i vores samlede Salg & drift funktion, som består af en række forskellige afdelinger og funktioner, der alle har til formål at skabe de bedst mulige forudsætninger for vores kollegaer i butikkerne. Dette tæller bl.a. IT, Space, butiksindretning, kundeservice, mercer team, vores medarbejder-app og driftsudvikling. I Salg & drift brænder vi for det vi laver, og for at gøre en forskel.

 

Jobbet indeholder…

En række alsidige opgaver, og inkluderer bl.a. at:

 

  • Sikre en stabil og effektiv drift af eksisterende IT løsninger i vores butikker, på vores lagre og HQ, samt at fejl rettes hurtigst muligt
  • Udvikle og optimere vores IT løsninger på tværs af forretningen i tæt samarbejde med vores IT afdeling i Salling Group, og sikre at al nyudvikling sker med butiksdriften for øje
  • Gennemføre store og små projekter på tværs af eget team og øvrige funktioner i Netto og Salling Group
  • Facilitere samarbejde med interne og eksterne interessenter og leverandører
  • Drive et aktivt og dynamisk lederskab af eget team af IT driftskonsulenter, montører og en team leder for vores support afdeling

 

Det vi leder efter…

Er en person som trives i en stilling, hvor det går stærkt, hvor tingene skal løses hurtigt, og hvor relationer og kommunikation er altafgørende for at lykkes.

 

En ikke udtømmende liste over dine kvalifikationer er: 

  • Minimum 3 års erfaring fra en position på tilsvarende niveau i en større virksomhed og/eller med erfaring fra eksempelvis IT branchen, butiksdrift eller lignende.
  • aStærke kommunikative evner – både på skrift og i tale, samt evnen til at skabe og vedligeholde relationer
  • Indsigt i IT relaterede problemstillinger, og ved hvilke driftsmæssige krav der skal stilles, når der skal findes nye løsninger til vores butikker
  • Evnen til at finde ind til kernen i ethvert problem og kunne forklare det til andre
  • Erfaring med at drive projekter og skabe forandringer på både strategisk og ultra-operationelt niveau
  • Et personligt drive, evner at engagerer andre og har fokus på at få ting til at ske

 

Vi tilbyder…

En af markedets mest spændende og udfordrende stillinger i en af Danmarks største virksomheder. Du bliver en del af en organisation, hvor vi udlever vores Netto-værdier – Easy, Value, Bold, Scandinavian. Netto er desuden en del af Salling Group, som er fondsejet og hvor en del af overskuddet går til gode formål. Vi investerer resten tilbage i vores kunder gennem gennemgribende investeringer i vores butikker i indland og udland. I Netto har vi fuld fart på udrulningen af vores forretningsstrategi og vores nye butikskoncept, alt imens vi har et benhårdt fokus på at sikre en effektiv drift i vores butikker. Netto er en international spiller på discountmarkedet og har butikker i Tyskland og Polen, hvor vi fortsat ekspanderer - senest med opkøb af Tesco´s mere end 300 butikker i Polen.

 

Stillingen er placeret på Nettos hovedkontor i Køge, men der må forventes rejsedage, dog primært i Danmark. Netto tilbyder en konkurrencedygtig løn-pakke, og som ansat i Salling Group er der adgang til rabatter i andre af koncernens formater, herunder føtex, Bilka, Salling stormagasiner, Starbucks m.fl.

 

Er du interesseret?

Hvis du tænker det er noget for dig, så send ansøgning og CV allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfrist er 1. maj 2021. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sales Operations Director, Michael Tilsted, på michael.tilsted@netto.dk.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge
Tiltrædelse1. juni 2021
Netto-avisen