Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto søger en Project & Brand Manager for kommercielle projekter og egne varemærker

Vil du være med til at påvirke danskernes spise- og indkøbsvaner gennem kommercielle projekter og samtidigt være med til at gøre en forskel for Nettos egne varemærker (Private Labels).

Vi har en ledig stilling på Nettos hovedkontor i Køge som Project & Brand Manager for kommercielle projekter og egne varemærker. Vi arbejder hver dag på, at Nettos hylder altid tilbyder et relevant sortiment, der lever op til vores kategorimålsætninger for b.la. økologi og Private Label.

Du forventes selvstændigt at kunne lede arbejdet med flere projekter af gangen og vi søger derfor en stærk  profil, der med sit engagement og blik for det kommercielle, formår at drive projekter i Netto Danmark. Du skal sikre sammenhængen mellem kunden, strategien, butikkerne og vores kommercielle team i Årslev. Du skal have stærke kommunikative evner og kunne formidle strategier og projekter tydeligt til stakeholders. Du har derfor også god erfaring i at opbygge præsentationer, der skal formidles til mange. 

Varetagelse af Nettos stærke varemærker er en anden vigtig del af jobbet. Netto har en bred portefølje af egne varemærker, som blandt andet tæller ØGO, SPIR, Premieur, Hello Sensitive og Næmt. Du vil have ansvaret for Nettos varemærker, hvor din opgave bliver at drive videreudviklingen af hele porteføljen. Da mange af Nettos varemærker er internationale, vil udviklingen ske i tæt samarbejde med Netto Polen, Netto Tyskland og Netto Danmark.

Du har i høj grad mulighed for at være med til sætte dagsordenen og sætte dit præg på et af Danmarks stærkeste brands. Netto er en flad organisation og rollen har en relativ stor berøringsflade med øverste ledelsesniveau. Netto er et sted, hvor der er højt til loftet, så hvis det lyder som noget for dig, så er jobbet måske noget for dig.  

Dine primære opgaver:

  • Selvstændig ledelse, forankring og implementering af projekter i Netto Danmark
  • Sikre et solidt beslutningsgrundlag gennem analyse, forbrugerindsigt og inddragelse af relevante stakeholders
  • Stakeholder Management
  • Strategisk udvikling af Nettos egne varemærker
  • Opdatering og udvikling af designmanualer på tværs af Nettos varemærker
  • Sikre alignment på tværs af Netto Polen, Netto Tyskland og Netto Danmark
  • Sikre samarbejde med Salling Groups interne ”Packaging” afdeling.

Vi forestiller os, at du:

  • Er vild med dansk dagligvarehandel
  • Er passioneret omkring produkter, varemærker og designudvikling
  • Er proaktiv, målrettet og trives med at drive projekter fra start til slut
  • Har en god kommerciel forståelse og kendskab til FMCG
  • Er en skarp analytiker med solid talforståelse og forbrugerindsigt
  • Har gode kommunikative evner både på dansk og engelsk
  • Er struktureret, har et stort drive og god til at opbygge præsentationer
  • Er en teamplayer, der trives bedst i et travlt og uformelt miljø
  • Har en relevant videregående uddannelse f.eks. en cand. merc. eller HD
  • Relevant erhvervserfaring enten fra kæde eller leverandørsiden

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og spændende job i en af Danmarks mest spændende virksomheder. Netto er en del af Salling Group med gode karrieremuligheder og fokus på udvikling.
  • Attraktive ansættelsesbetingelser, som svarer til dine kvalifikationer samt pensionsordning og en række personalegoder

Du får reference til Assortment & Private Label Manager, Karina Carlsson og du vil blive en del af sortimentsafdelingen på 10 medarbejdere. I teamet er der en uformel tone, hvor godt humør og samarbejde vægtes højt. Mange projekter vil have direkte reference til vores Head of Assortment and Marketing.

Kan du matche vores krav, og har du mod på udfordringen, så lad os høre fra dig allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende.
Ansøgningsfrist : 15. august 2021

Tiltrædelse er: 1. oktober 2021

Hvis du har spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Carlsson på mail karina.oestergaard.carlsson@netto.dk eller på telefon 26 17 72 83.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge
Tiltrædelse1. oktober 2021
Netto-avisen