Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Supply Chain Coordinator til Nettos hovedkontor i Køge

Arbejder du effektivt og med en høj detaljegrad? Kan du lide at arbejde i et travlt miljø? Kan du sikre, at vi har rette mængde på rette sted til rette tid i vores mere end 500 butikker? Tager du ansvar og kan du lide udfordringer? Så kan du finde dit næste job hos os.

Jobbet:

Hos os får du en spændende hverdag, hvor du kommer ind over forskellige opgaver på tværs af hele forsyningskæden. Afdelingens vigtigste opgave er at sikre varen er til rådighed for vores kunder. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og effektivt samt sikre, at fastlagte KPI’er efterleves. Du skal kunne trives i en omskiftelig og travl hverdag, hvor kravene er høje til kvalitet og overholdelse af deadlines.

Sammen med dine kolleger i teamet skal du sikre varens vej helt fra internationale og nationale leverandører til vores mere end 500 butikker. Det vil sige, at du skal sikre rettidige leveringer fra leverandør til lager, og fra lager til butik – herunder placering af ordrer, ordreopfølgning, allokeringer til vores butikker samt overvågning af lagerbeholdninger.

Teamet:
Du bliver en del af et team på 11 personer, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone - også når  tempoet skrues ekstra op ved butiksåbninger, terminer og højtider.

Dine kompetencer:

  • Du har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne.
  • Du tager nye udfordringer med gåpåmod og målet for øje.
  • Du sætter en ære i at overholde deadlines og levere kvalitet. Din effektivitet vil kunne mærkes helt ud på butiksgulvet til kunderne i vores butikker.
  • Du er en stærk koordinator, og det falder dig naturligt at tage ansvar og sikre, at opgaven følges til dørs.
  • Du er en holdspiller og trives i et miljø med skarpe krav til fastlagte deadlines og KPI’er.
  • Du har god forståelse for vigtigheden af godt samarbejde og stakeholder management.
  • Dine kommunikative evner er veludviklede, og du er flydende i skrift og tale på engelsk og dansk.

Din baggrund:

  • Det er en fordel hvis du er Supply Chain-uddannet og har erfaring med Supply Chain Management, varedisponering, eller har haft leverandørkontakt.
  • Du er meget fortrolig med brugen af IT, særligt MS Office-pakken – og gerne SAP.

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor resultatet af din indsats er vigtig for at kunderne får den bedste indkøbsoplevelse i vores butikker, og hvor du er med til at præge processer og arbejdsgange i vareflowet til Danmarks bedst kendte brand - helt ud til de kunder, der har deres daglige gang hos os.
  • Gode, professionelle kolleger i et godt team, hvor vi løfter i flok og sammen sikrer, at vi når målet - hver gang.
  • Individuelt aftalt løn, gode ansættelsesvilkår og gode muligheder for personlig og faglig udvikling - samt en række personalegoder som f.eks. rabatordninger i Bilka, føtex, Netto og Salling.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning med CV hurtigst muligt og senest 15. august 2021.
Ansøgninger behandles løbende.

ArbejdsstedMimersvej 1, 4600 Køge
Timer pr. uge37
Tiltrædelse1. september 2021
Netto-avisen