Konkurrencebetingelser
Vind rabatkuponer og gavekort til Netto i anledning af kampagnen ”Få rødderne med i køkkenet”
LÆS DISSE KONKURRENCEBETINGELSER GRUNDIGT IGENNEM, DA DE INDEHOLDER VIGTIGE OPLYSNINGER.
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du disse konkurrencebetingelser.
1. Om konkurrencen:
Konkurrencen er arrangeret af Netto (Salling Group A/S, CVR nr. 35954716, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand). Du kan deltage i konkurrencen om i alt 50 rabatkuponer á 200 kr. og 1 gavekort á 5.000 kr., som udloddes i forbindelse med kampagnen ”Få rødderne med i køkkenet”.
Rabatkuponen kun kan bruges på én transaktion. Købes der får mindre end rabatkuponens værdi, vil de resterende penge gå tabt. Bemærk, at beløbet ikke dækker modermælkserstatning samt kioskvarer som tobak og håndkøbsmedicin.
Gavekortet fungerer som et almindeligt betalingskort uden pinkode. Gavekortet er ikke personligt og kan ikke spærres, hvis det mistes eller bliver stjålet.
Gavekortet og rabatkuponerne udloddes ved simpelt lodtrækningsprincip blandt alle, der har optjent lodder ifm. konkurrencen senest d. 05.09.2025. Der kan optjenes ét lod pr. dag. Jo flere lodder der optjenes, jo større sandsynlighed har man for at vinde.
Konkurrencen foregår i Netto+ appen. For at deltage i konkurrencen skal du have en Netto+ profil inkl. tilknyttet betalingskort. Præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.
Konkurrencen kører fra d. 21.08.2025 til og med 04.09.2025. Rabatkuponerne skal være indløst senest d. 18.09.2025 og gavekortet 3 år efter udstedelsesdatoen.
Der udloddes i alt 51 præmier. Da der er tale om præmier, gælder der ingen reklamationsret efter købeloven.
Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre Netto. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Netto.
2. Hvem kan deltage?
Kun personer over 18 år, som er bosat i Danmark, kan deltage i konkurrencen. Ansatte i Salling Group, medlemmer af deres husstand og enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i organiseringen af denne konkurrence, må ikke deltage. I tilfælde af, at en deltager ikke overholder alle betingelser for deltagelse, vil han/hun automatisk miste retten til en præmie.
3. Hvordan deltager du?
For at deltage og vinde i konkurrencen skal du have downloadet og være tilmeldt Netto+ og have tilknyttet et betalingskort. Herudover skal du, for at deltage i konkurrencen, gennemføre spillet i Netto+ appen.
Spillet er et simpelt vendespil, hvor det gælder om at finde stik, ved at finde par af to identiske kort. Hvis kortene ikke er ens, vendes de tilbage med billedsiden nedad. Vendespillet er på tid, og alle stikkene skal være fundet inden tiden udløber. Hvis tiden udløber, har du tabt.
Du kan deltage én gang dagligt. Alle med aktivt betalingskort, der spiller spillet i Netto+ appen, har mulighed for at vinde. For hver gang du løser vendespillet, optjener du et lod i puljen. Jo flere lodder du optjener, jo større sandsynlighed har man for at vinde.
Salling Group forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, der har tilmeldt sig med flere mailadresser.
Alle tilmeldinger, som er modtaget efter den 04.09.2025 kl. 23.59, er ugyldige og udelukkes fra konkurrencen.
4. Udvælgelse af vinder
Præmierne udloddes randomiseret efter simpelt lodtrækningsprincip. Vinderne trækkes og får besked senest onsdag d. 10/9.
Vinderne af rabatkuponer får kuponen direkte i Netto+ appen som en ”Personligt +Pris”. Her skal rabatkuponen aktiveres, før brug. Når den er aktiveret, fratrækkes rabatten automatisk ved kassen, og derfor kræver det, at man har knyttet sit betalingskort til sin Netto+ profil.
Den heldige vinder af gavekortet modtager ét gavekort på 5.000 kr. og vil blive kontaktet via den mail, som er registreret på kundens Netto+ profil. Hvis ikke vinderen bekræfter præmien, ved at besvare mailen, indenfor 5 dage, forbeholder Netto sig rettet til at udvælge en ny vinder. Det er derfor vigtigt, at der holdes øje med indbakke og evt. SPAM.
5. Afsluttende bestemmelser
Netto forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre eller tilbagekalde konkurrencen, såfremt der opstår omstændigheder, der kræver dette, uden at deltageren kan rejse nogen form for krav mod Netto.
Ingen dele af denne konkurrence må videregives eller offentliggøres uden Salling Groups udtrykkelige skriftlige samtykke.
Denne konkurrence er underlagt dansk lovgivning. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med disse konkurrencebetingelser eller konkurrencen, skal indbringes for Danmarks Domstole eller et relevant og kompetent klagenævn.
Netto er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger som Netto+ her, samt læse de generelle vilkår for Netto+ her.