Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

4 superfoods, du skal kende

Vi kigger nærmere på linser, chiafrø, loppefrøskaller og quinoa som ofte betegnes som superfoods. Hvordan kan du bruge de såkaldte superfoods? Vi ser nærmere på de fire superfoods, og serverer fire gode opskrifter dertil.

Superfood 1: Chiafrø

Azeker-indianernes små, grå frø har kun været på de danske supermarkedshylder siden 2013, men interessen er steget stødt siden, da de tilføjer en rigtig god smag og kan bruges i mange forskellige sammenhænge.

Opskrift på chiagrød

2 spsk. chiafrø
2 dl mælk/mandelmælk
Lidt vanilje

Sådan gør du:

Bland chiafrø med mælk og vanilje, og rør godt rundt. Lad det stå i køleskabet til næste morgen, og spis den kolde grød med friske bær, granatæblekerner eller lidt hakket banan og peanutbutter.

 

Superfood 2: Linser

Linser tilhører bælgfrugtefamilien og giver en god mæthed.

Opskrift på rød linsesuppe

2 gulerødder
1 løg
2 spsk. olivenolie
2 fed knust hvidløg
2 dåser hk. tomater
1 tsk. oregano
175 g røde linser
7 dl grøntsagsbouillon
Salt og peber

Sådan gør du:

Skær gulerødder og løg i tern og sautér dem i en stor gryde i 5-6 minutter. Tilsæt hvidløg, tomater og oregano, og bring det i kog. Tilsæt linser og bouillon, og lad suppen simre i 20 min, til linserne er kogt helt ud. Smag til med salt og peber.

Prøv også denne ret med grønne linser

 

Superfood 3: Quinoa

Inkaernes hellige korn er det lille quinoa-frø, der ikke gør meget væsen af sig. Spis quinoa-frøene i stedet for ris, eller prøv denne lækre salat.

Opskrift på quinoa-salat

100 g sort quinoa
1 rødløg
100 g granatæblekerner
200 g edamamebønner
Rød chili
Ingefær
Sesamolie
Salt og peber

Sådan gør du:

Kog quinoafrøene efter anvisningen på pakken, og lad dem køle af. Hak rødløget fint, og bland det i quinoaen sammen med granatæblekerner og edamamebønner. Vend salaten i sesamolie og finthakket chili og ingefær.

 

Superfood 4: Loppefrøskaller

Loppefrøskaller er skaller fra loppefrø, der dyrkes i Indien og Pakistan. Loppefrø er vandopløselige, og bruges ofte i juice eller smoothie. De kan også bruges i forbindelse med glutenfribagning, da loppefrøene binder dejen sammen. Prøv Loppefrøskaller i disse glutenfri pandekager.

Opskrift på pandekager med loppefrøskaller

1 ds. kokosmælk
4 æg
1 dl loppefrøskaller
½ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Friske bær

Sådan gør du:

Pisk kokosmælk, æg, loppefrøskaller og salt sammen til en luftig masse. Tilsæt bagepulver, og lad dejen hvile i 10 minutter. Bag små tykke pandekager på panden, og server dem med friske bær til.

Læs også på Lime.dk: 6 tips til en bæredygtig husholdning

Netto-avisen