Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

7 tips til at få mere frugt og grønt i hverdagen

Glem alt om udkogt broccoli og kedelig salat. Ekstra frugt og grønt i hverdagen, løfter din madlavning og er ikke spor svært at få ind i dine opskrifter og daglige rutiner.

Start dagen med frugt og grønt

Server appelsin, æbler eller melon skåret i både til morgenmad.  Tomat og agurk, er også godt om morgenen, fordi de er milde i smagen

Blend det sunde

En smoothie, hvor du blender frugt og grøntsager er en god og mættende måde at servere frugt og grønt på. En smoothie til morgenmad eller i en bøtte til frokost

Læs også
Drik din frugt og grønt

Hav altid gnavegrønt klar

Gulerødder, radisser, blomkål og peberfrugt er dejligt sprødt gnavegrønt, som du altid kan have klar i kløeskabet, skåret i mundrette stykker. Stil de grønne snaks på bordet til aftensmad og tv-hygge, så får de hurtigt ben at gå på.

Stræk kødet med grøntsager

Kødsovs, frikadeller og andre retter med hakket kød kan sagtens strækkes med revne grøntsager som f.eks.  løg, gulerod, aubergine, squash og græskar. Riv grøntsagerne fint, og tilsæt ligeså meget grønt som kød, dvs. 500 gram revet grønt til 500 gram hakket kød.

Grøntsagsspaghetti

Grøntsager, som gulerødder og squash skåret i spiraler er et sjovt, smagfuldt og børnevenligt alternativ til pasta. Udskift evt. halvdelen af spaghettierne med grøntsagsspiraler, hvis familien ikke er parat til at udskifte alt spaghetti med det grønne alternativ. Du kan lave spiraler med en spiralizer, et juliennejern eller en kartoffelskræller.

Køb forsnittet grønt

I en travl dagligdag, kan det være svært at få tid til at snitte grøntsager. Køb færdigsnittede grøntsager, færdiglavede salater mm, så der kommer grønt på bordet, selv når det skal gå stærkt.

Grøntsager i fryseren

Frossen frugt og grønt sikrer, at du altid har frugt, bær og grøntsager ved hånden. Der er ernæringsmæssigt ingen forskel på de frosne og friske, og det er enkelt og hurtigt at koge grønne bønner til en grovere salat, eller komme frosne bær i morgensmoothien.

Læs også
Spis frosne grøntsager med god samvittighed
Netto-avisen