Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

8 malertips - indendørs

Trænger stuen eller børneværelse til en omgang maling? Vi guider dig til hvordan du får et godt resultat når du skal male indendørs.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Det tager sjældent lang tid at male, det er alt forberedelsesarbejdet som tager tid. Men har du forberedt dig godt, så vil du også få et slutresultat du bliver glad for.

  1. Mål rummet op. Der er mange penge at spare, hvis du ved hvor mange kvadratmeter du skal male. På den måde får du ikke købt for meget maling og sparer dig for ærgrelsen hvis du løber tør undervejs.
  2. Gør rent. Støvsug så rummet er frit for støv, edderkoppespind og lign. Vask væggene ned med f.eks grundrens,
  3. Spartel huller, så overfladen fremstår glat og ens. Nogen gange skal du spartle flere gange og slibe ned med sandpapir hver gang.
  4. Dæk af. Før du kan begynde at male skal du dække af. Paneler, stikkontakter og vindueskarme skal der sætte malertape på, så du ikke kommer til at male på dem. Gulvet skal dækkes af med papir, plastik eller malertæpper.

Når du skal til at male

Tal med din farvehandler, om du skal male væggene med en grunder, før du maler med den endelige farve. Regn altid med at male to gange, så væggen bliver ordentlig farvemættet

  1. Start med at male hjørner og kanter med pensel
  2. Brug dernæst rulle, og mal så tæt på kanterne som muligt, for at få et ensartet slutresultat
  3. Fjern malertape, så snart du er færdig med at male, så malingen ikke tørrer fat, og du kommer til at give maling med af, når du fjerne afdækningen
  4. Hvis du skal male loft, vægge og paneler, så start med at male loftet, dernæst væggene og slut af med at male paneler.
Netto-avisen