Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Giv kræften et KRAM

Hvert år bliver 35.000 danskere ramt af kræft. Vi er blevet bedre til at spotte symptomerne og til at behandle kræften, men vi kan sagtens blive endnu bedre. Vær med til at give kræften et KRAM og lær at spotte symptomerne.  

7 gode huskere i kampen mod kræft

Den største årsag til, at flere danskere overlever kræft, er, at vi er blevet bedre til at gå til lægen. Er du stadig i tvivl om, hvad du skal se efter hos dig selv eller din familie for at opdage symptomer på kræft, så læs med her, hvor Kræftens Bekæmpelse leverer de gode råd.

Svært ved at synke

Det er ikke unormalt at have et behov for at synke, når du har halsbetændelse. Men hvis det ikke hjælper at drikke varm te med honning og tage sugetabletter, er det en god idé at tage forbi lægen.

Hold øje med blod

Hvis du bløder uden grund, så er det altid en god idé at tage det alvorligt og gå til lægen.

Hoste, der bliver ved

Du hoster, når du renser dine lunger eller luftveje, men bliver du ved med at hoste, eller bliver din hoste værre, så er det et tegn på, at du skal tage til lægen og blive tjekket.

Bliver du ved med at tabe dig?

Mange taber sig, når de ændrer på deres kostvaner eller begynder at motionere meget. Men hvis du bliver ved med at tabe dig, uden at du har ændret noget i din hverdag, skal du opsøge din læge.

Hold øje med modermærker

Der er ikke noget galt i at have modermærker. Men hvis dine modermærker begynder at ændre form, danner skorpe eller begynder at bløde og ikke vil hele, skal du bliver undersøgt.

Mavepine i en længere periode

Du har sikkert prøvet at have mavepine, hvis du eksempelvis har spist for meget. Det går hurtigt over. Men bliver dine mavesmerter ved i mere end to uger, eller du skiftevis har forstoppelse og diarré, så tag det alvorligt, og bliv undersøgt.

Kan du mærke en knude?

Du kan få knuder overalt på kroppen. Derfor er det en god idé, at du en eller to gange om måneden mærker efter på hals, i brystet, i armhulerne og lysken, om du kan mærke en forandring. Hvis du opdager, at der er noget, der føles forkert, er det en god idé at tage forbi lægen, også selvom det ikke gør ondt.

Vidste du, at tallet for at overleve fem år efter kræftdiagnosen er steget fra 54 procent til 61 procent hos kvinder?

Kilde: Kræftens Bekæmpelse 

Giv et KRAM

Du kan være med til at støtte Kræftens Bekæmpelse, når du handler i Netto. Vi har udviklet en række tekstilprodukter, hvor vi giver mellem tre og seks kroner for hver solgt vare til Kræftens Bekæmpelse. Vi kalder linjen for KRAM – Kræft Rammer Almindelige Mennesker, og sammen med os kan du støtte Kræftens Bekæmpelse i kampen mod sygdommen, som rammer så mange.

 

Netto-avisen