Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Klar til festival?

Sommertid er festivaltid – Vi drømmer om varme dage og lyse nætter med musik, kunst og kultur, glade mennesker og masser af oplevelser. Vi giver tips til en god festival – også når sommeren ikke viser sig fra sin bedste side.

Pak smart til alle situationer

Pak dit tøj ned i sæt og pak hvert sæt i plastikposer, så du hurtigt kan finde rent og tørt tøj – uanset hvilken vej vejret vender.

TIP!
Hav éngangsregnslag eller éngangsregnfrakker med. De fylder ikke så meget og er gode, hvis sommeren ikke viser sig fra sin bedste side.

Festival kræver en bæltetaske, hvor du kan holde penge og telefon tæt på kroppen og væk fra lange fingre. Lad eventuelt din nye telefon blive hjemme og tag den gamle med, så er skaden ikke så stor, hvis du mister den.

OpgradÉr toilettasken

Det er ikke nødvendigvis hver dag, du kommer i bad, når du er på festival. Pak tørshampoo og vaskeservietter ned og hav også håndsprit med i tasken. Pak din tandbørste ned i et tæt etui, så den holder sig ren.

Solcreme er nok det sidste du tænker på, men selvom det er overskyet, så brænder solen alligevel og en hel dag udenfor kan sagtens give en ubehagelig solskoldning.

Der skal lys til

Det er rigtig dejligt at have lys, når du i nattens mulm og mørke skal finde vej mellem telte eller finde et par tørre strømper i bunden af rygsækken. En god lommelygte og ekstra batterier er et must på festival-turen.

Sov godt

Søvn er ikke det vigtigste på en festival, men efter en lang dag, hvor du har stået og gået rundt, så vil din krop takke dig for ikke at skulle sove på et hårdt liggeunderlag eller direkte på jorden. En luftmadras fylder ikke så meget og er nem at transportere. Husk en pumpe. Er du magelig anlagt, kan du købe en elektriske pumpe, som kører på batterier.

Netto-avisen