Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Mad skal spises af mennesker – støt en god sag

Synes du, at det er spild af god mad, når Netto må kassere varer, fordi de ikke bliver solgt, så er du ikke alene. Heldigvis findes der en frivillig organisation – fødevareBanken, som distribuerer overskudsmad til udsatte mennesker. Læs mere om fødevareBanken, og hvad du kan gøre.

FødevareBanken hjælper udsatte

6 dage om ugen samler frivillige overskudsmad sammen fra en række virksomheder herunder Netto, og distribuerer det videre til en lang række organisationer, som arbejder med udsatte børn, unge og voksne. På den måde går en masse god mad ikke til spilde, og udsatte grupper får et godt måltid mad lavet af fødevarer, som er opbevaret og transporteret på samme forsvarlige måde, som hvis de var købt i f.eks. Netto.

Psst! Vil du Støtte fødevareBanken så køb Nettos "Drik og Støt"-vandflaske

Mad og penge til en god sag

Netto er en af de butikker, som fast leverer overskudsvarer til fødevareBanken. Når nogle varer er ved at nå udløbsdato, eller hvis nogle varer er pakket forkert eller emballagen er gået i stykker, uden det har skadet madvaren, så bliver det doneret til fødevareBanken. Men mad er ikke den eneste måde at hjælpe på, fødevareBanken har også brug for penge til at udvide deres tiltag til hele landet. Der er også brug for penge til at styre og styrke deres organisation og alt logistikken, der ligger bag. Biler og computere kører jo ikke på kartofler og mælk, her er der brug for klingende mønter.

Vidste du, at når du bruger Nettos flaskepantautomat kan du donere beløbet til fødevareBanken?

Køb en vandflaske og støt

Nu kan du købe en vandflaske i Netto, hvor 10 ører går til fødevareBanken. Og når du panter flasken, kan du jo vælge at donere dine pantkroner til fødevareBanken i vores flaskeautomater.

Vand.png

 

Har du lyst til at arbejde som frivillig, eller donere endnu flere penge til fødevareBanken, så kan du læse mere på fødevareBankens hjemmeside

Netto-avisen