Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

6 geniale tips til hvordan du bruger en overmoden avokado

Det kan godt være, at avokadoen er blevet lidt brun, eller har fået pletter, men du behøver ikke at smide den ud. Måske er den ikke længere pæn nok til at komme i salaten, eller fylde med rejer og servere for gæsterne, men den kan sagtens stadig blive spist. Vi giver dig 6 idéer til, hvordan du bruger din overmodne avokado og undgår madspild.

Chokoladekage med avokado

Hvis du mangler en grund til at bage kage, så har du den her. Overmodne avokadoer gør chokoladekager ekstra bløde og lækre. Du skal blot tilsætte moset avokado til kagen, når du tilsætter de øvrige våde ingredienser som f.eks. æg eller mælk.

Kolde supper

Kolde supper som f.eks. gazpacho bliver bestemt ikke dårligere af, at du blender en overmoden avokado med. Det bliver den kun ekstra cremet og fyldig af.

Læs også: TIP – Sådan får du en moden avokado

Smoothies

Du kan sagtens putte en overmoden avokado i din smoothie. Den skal selvfølgelig ikke være rådden, men blot fordi den har lidt mørke pletter, så fungerer den rigtig fint i f.eks. en grøntsagssmoothie, hvor avokado giver en mild smag og cremet konsistens.

Avokado-røræg

Hvis du er typen, der godt kan lide, at dine røræg er bløde og cremede, så prøv at tilsætte en overmoden avokado næste gang, du har sådan en liggende. Mos avokadoen godt og bland den sammen med de sammenpiskede æg (og hvad du ellers putter i din røræg). Steg røræg på panden med lidt fedtstof og nyd en ret, der lige blev lidt ekstra god.

Kold avocadosauce

Mos avocadoen godt og bland den med cremefraiche, yoghurt eller ymer. Smag til med salt, peber og et dryp Tabasco, så har du en lækker cremet sauce, du kan hælde over salaten eller bruge som dip. Hurtigt, enkelt og lækkert.

Læs også:
SÅDAN FÅR DU EN MODEN AVOKADO
Netto-avisen