Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Sæt lys i haven

Når de lyse og lune aftener begynder, søger vi udenfor. Vi har ofte lys med på bordet, men hvorfor ikke sætte lys i haven eller dekorér altanen med lys, som lyser op og skaber rum. Få tips til at indrette dit uderum med lys.

Oplys de mørke hjørner og dine favoritter

På mange måder kan du sagtens bruge de samme regler for, hvordan du indretter med lys indenfor, når du skal sætte lys i dit uderum. Tænk på at sætte lys i de mørke hjørner, i haven eller altanen, så haverummet breder sig ud og giver dybde. Sæt også lys på dine yndlingsplanter og favoritting – så du fortsat kan se og bruge dem, når mørket falder på.

Sæt lys i flere niveau

Lys i haven må gerne give en magisk og spændende effekt, så placér lys i flere forskellige højder. Sæt f.eks. fyrfadslys i glas, og hæng dem på grenene eller brug lyskæder i nogle af træerne. Det giver et smukt og flimrende lys imellem grenene. Sæt havelamper, der lyser hække eller bede op, som små lysøer i haven.

Tænk på, at det er vigtigt, at havegange og indgange er oplyste, så du og gæster kan komme sikkert frem til hoveddøren og føler sig velkomne.

Investér i havespyd

Havelys drevet af solceller er blevet ret populære og fås i et utal af variationer. Fordelen ved dem er, at du kan flytte dem rundt i haven, indtil du synes de giver den rigtige effekt. Solcellelys kan sjældent lyse så kraftigt op, at man kan bruge det som arbejdslys, men de giver de lyse punkter, som øjet kan dvæle ved og som giver fornemmelse af dybde i f.eks. haven. De er også gode i altankasser med et blidt lys, som lyser altanplanterne op.

Sæt lys på drivhus og havepavillon

Har du et drivhus eller en pavillon, så eksperimentér med at sætte lys indenfor, så f eks. drivhuset lyser op i grønne toner gennem de smukke frodige planter. Har du et vandspejl eller en dam i haven, så sæt lys enten i vandet eller rundt om, så det smukke vandspejl kommer til sin ret.

Netto-avisen