1. Hvorfor har I skiftet navn/brand?
Netto samler nu Premieur-sortimentet under Salling Princip for at skabe en endnu tydeligere og stærkere kvalitetsoplevelse for kunderne.
Med Salling Princip kan vi tilbyde et bredere sortiment med fokus på kvalitet, smagsoplevelser og inspiration fra hele verden – altid til en pris, der passer til Netto. Sortimentet er udviklet til kunder, der ønsker lidt mere i hverdagen og gerne vil forkæle sig selv og deres gæster med produkter, der skiller sig ud.
Alle produkter er nøje udvalgt af vores indkøbsteam, som har smagt sig gennem et stort udvalg og kun valgt det bedste. Det betyder, at kunderne kan være trygge ved, at Salling Princip står for gode råvarer, høj kvalitet og smagsoplevelser ud over det sædvanlige.
Kunderne vil løbende kunne finde et stort og inspirerende udvalg i deres lokale Netto.
2. Er det det samme produkt som før?
Ja, i de fleste tilfælde er det det samme produkt, blot under nyt navn. Dog kan der være enkelte tilfælde hvor vi også har justeret på kvaliteten eller emballagen. Vi anbefaler, at du tjekker indhold og ingrediensliste, hvis du er i tvivl.
3. Får jeg stadig samme værdi for pengene?
Ja, der er stadig fokus på det der tæller, når du vil have kvalitet uden at tømme kontoen. Derfor er varerne stadig til den samme gode Netto-pris
4. Er produktet udgået?
Nej som udgangspunkt findes dit efterspurgte produkt stadig på sammen hylde, blot under nyt navn. Det kan ske, at enkelte varer udgår eller bliver erstattet af nye varianter som en del af sortimentsudviklingen. Vi arbejder hele tiden på at tilbyde et relevant og attraktivt udvalg.
5. Hvor finder jeg det gamle produkt i det nye sortiment?
Du vil kunne finde dit velkendte produkt under nyt navn på samme hylde, som normalt. Det eneste vi har ændret, er navnet. Spørg gerne en medarbejder i butikken.
6. Kommer alle produkter til at skifte emballage?
Ja Premieur udgår som brand i Netto og du vil fremover kun kunne finde varerne i Salling Princip.
7. Hvad hvis jeg har allergi eller særlige kostbehov?
Vi anbefaler altid, at du tjekker ingredienslisten og allergenmærkningen på det enkelte produkt, også selvom du har købt varen før. Opskrifter og deklarationer kan ændre sig over tid.
8. Hvorfor er alle produkter ikke konverteret?
Vi konverterer produkterne løbende, og derfor kan du i en overgangsperiode opleve, at nogle varer stadig findes i Premieur, mens andre findes i Salling Princip.
9. Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til et konkret produkt eller til overgangen til Salling Princip, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.