Indkøbsliste

Redigér vare

Gem

Vores historie

Netto åbnede den første butik på Godthåbsvej den 1. april 1981.

Siden er kæden ekspanderet med stor fart, og tæller i dag 460 butikker fordelt over hele Danmark.
I begyndelsen kørte butikkerne med et meget smalt sortiment og en begrænset grad af service. Varerne stod på paller og i papkasser.

Siden er sortimentet langsomt blevet udvidet til ca. 1.800 forskellige varer og et antal spotvarer, der skifter fra uge til uge. Herunder masser af frisk frugt og grønt.

Netto må i dag betegnes som en af Danmarks mest succesfulde butikskæder indenfor dagligvarer.

Netto er en del af Dansk Supermarked A/S, der ejes af Salling Fondene og A.P. Møller-Mærsk Gruppen . Dansk Supermarked driver bl.a. også Bilka og føtex, to af Danmarks største varehus-kæder. Tilsammen udgør kæderne Danmarks næststørste detailhandelsvirksomhed, der er helt igennem dansk.

I september 1990 påbegyndte Netto en internationaliseringsproces, og åbnede den første butik i Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland - umiddelbart efter Murens fald. Netto's ekspansion i Tyskland har siden fordelt sig til delstaterne Brandenburg, Berlin og Sachsen-Anhalt og tæller i dag 346 butikker.

I december 1990 fortsatte Nettos internationalisering med åbningen af den første butik i Leeds, England.
Netto England er dog i 2011 solgt fra.

I august 1995 åbnede Netto den første butik i Szczecin, Polen. Netto har valgt at koncentrere butikkerne i det nordvestlige del af landet fra Szczecin til Gdansk og ned igennem landet til Bydgoszcz, Poznan og Zelona Góra. Netto har i dag 335 butikker i Polen.

I Maj 2002 gik Netto over Øresundsbroen og etablerede de første Netto butikker "hinsidan". Netto har i dag 157 butikker i Sverige og forventer at åbne 20 butikker om året.

I 2014 gik Netto ind i Leeds, England igen. Dette skete i et joint venture sammen med Sainsbury's. I 2016 afsluttedes samarbejdet med Sainsbury's og Netto i England blev igen lukket ned.

I 2014 blev Dansk Supermarked, og dermed Netto, opkøbt af Salling-Fondene. Salling-Fondene overtager aktiemajoriteten i Dansk Supermarked A/S ved at købe 49% af aktierne fra A.P. Møller – Maersk. Salling-Fondene ejer nu 81% af aktierne i Dansk Supermarked A/S.

Salling-familien og fondene har ejet Dansk Supermarked siden begyndelsen. De solgte 68% af Dansk Supermarked til A.P. Møller Mærsk i 1964. Før denne handel havde Salling-fondene tilsammen 32% af Dansk Supermarked.

 

Netto-avisen