Fremgangsmåde
- Gnid anden indvendig med groft salt. Fyld derefter anden med 2 æbler samt 2 appelsiner, skåret i både og luk anden med en kødnål.
- Pensel anden med smeltet smør og læg den på en rist over en bradepande.
- Steg anden i 2 timer ved 125°C. Hæld derefter fedtet fra, og læg anden direkte ned i bradepanden.
- Kom halve løg, kvarte appelsiner, svesker og kanel ved og hæld friskpresset appelsinsaft hen over og steg videre i 2 timer. Dryp jævnligt anden med lidt af stegeskyen.
- Tilsæt halve æbler uden kernehus, spæd evt. med lidt bouillon og steg endnu ½-1 time .
- Anden er stegt, når låret løsner sig let, eller når et prik med en stegegaffel i låret giver klar saft.
- Hæld skyen fra. Si den og skum for fedt. Bring skyen i kog sammen med resten af bouillonen og balsamico.
- Jævn sauce med majsstivelse rørt ud i lidt vand og smag til med honning, salt og peber.
- Kog kartoflerne møre i letsaltet vand ca. 20 min.
- Parter anden og læg evt. stykkerne i en bradepande, hvis den ikke skal serveres med det samme.
- Server anden med sauce, kartofler samt bagte æbler, svesker, løg og appelsin.


