Fremgangsmåde
Syltede rødløg
- Skær rødløgene i tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern.
- Kom eddike, sukker og salt i en lille gryde sammen og kog lagen op til sukker og salt er helt opløst.
- Læg de skivede rødløg i en skål. Hæld den varme lage over løgene, så de er dækket.
- Lad dem trække i mindst 30 minutter, gerne længere.
- TIP: De syltede rødløg kan opbevares i et skoldet glas i køleskabet i ca. 2 uger. Du kan tilsætte dild, peberkorn, nelliker eller andre krydderier til lagen. Kan bruges til salater og som tilbehør til hotdogs, burgere, kød og vegetarretter.
Tzatziki
- Riv agurken groft på et rivejern. Pres væden ud af agurken med et rent viskestykke.
- Bland yoghurten med hvidløg, olivenolie, citron, salt og peber.
- Hak mynten og tilsæt sammen med den drænede agurk og rør godt sammen.
- Smag til og tilsæt evt. lidt citronsaft.
- Stil tzatzikien på køl i mindst 30 minutter
Gyros
- Kødet skæres ud i mindre stykker og blandes med krydderierne.
- Lad kødet marinere i ca. 30-45 minutter.
- Tilbered tzatziki og pandebrød imens.
- Steg kødet på en pande i olivenolie.
Pandebrød
- Hæld græsk yoghurt i en skål og tilsæt hvedemel, salt og bagepulver. Gem lidt af melet.
- Ælt dejen med røremaskine eller ved håndkraft. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og ælt dejen, til den kan slippe skålen og fingrene.
- Del dejen i ca. 8-9 klumper.
- Put lidt mel på bordet og rul nu fladbrødene ud, ca. 2-3 mm.
- Varm en pande op ved middel varme og bag nu fladbrødene i lidt olie én ad gangen. De skal bage ca. 3 minutter på hver side. Tjek dem undervejs. Kommer der bobler, så tryk dem flade.
- Pensl fladbrødene med olie på overfladen, når du tager dem af panden. Læg dem i lag på en tallerken, efterhånden som de bliver færdige. Hold dem varme under stanniol, til de alle er klar.
Anretning
Fyld fladbrødene med gyros, syltede rødløg, tzatziki og salat. Server
grøntsagsstavene ved siden af.
Opskriften er udviklet af familien Mindelund og set i DR-programmet "Danmarks Nye Livret".