Fremgangsmåde
Ristede sesamfrø
- Sæt en dyb tallerken i køleskabet.
- Hæld sesamfrøene på en varm slip-let pande og ryst panden løbende i ca. 1 minut, til de får en gylden farve.
- Hæld dem op på den kolde tallerken og tilsæt flagesalt. Knus dem let mellem håndfladerne, og rør rundt så saltet fordeles.
- Hvis du kan lide chili, så tilsæt lidt chiliflager under ristningen. Stil på køl.
Grøntsager
- Skær grøntsagerne og fordel dem i hver sin skål, klar til servering.
Kylling
- Slå æggene ud i en stor skål, og pisk dem med en gaffel eller piskeris.
- Hæld ½ pose rasp op i en stor skål.
- Skær eventuelle sener af kyllingefileterne.
- Læg fileterne op i æggemassen og rør rundt.
- Læg derefter fileterne op i den store skål med rasp ad et par omgange og ryst skålen, så raspen fordeles rundt på kyllingestykkerne. Så undgår du fedtede fingre. Hvis du løber tør for rasp, så tilføj mere.
- Læg dem derefter på en tallerken og drys dem på begge sider med salt, peber og Knorr Aromat.
- Vigtigt! Gem rasp og æggemasse til at tilberede wraps senere. Bland det ikke, før du er klar til at stege.
- Smelt smør eller olie på en pande. Lad det bruse af og læg de panerede fileter på panden. Steg dem i ca. 2,5 minut på hver side, til de er gyldne. Tag fileterne af panden og lad dem hvile på lidt køkkenrulle til at suge overskydende fedt, imens du laver wraps.
Wraps
- Bland æggemassen og den overskydende rasp som fileterne blev vendt i, og tilsæt salt, peber og Knorr Aromat. Der bruges ca. 3 æg og 15 g rasp pr. wrap, det vigtigste er blot, at æggemassen ikke bliver for tør/mættet af rasp.
- Varm en stor slip-let pande og smelt smør eller olie og hæld nu æggemassen på panden til en wrap og vend den, når den har sat sig, og du let kan svinge den rundt i panden – det går ret hurtigt.
- Bag en eller flere til hver person.
Servér straks med kyllingen og resten af tilbehøret, hvor man selv kan bygge retten op, som man vil. Rullet, flad eller noget helt tredje.
Opskriften er udviklet af familien Isaksen og set i DR-programmet "Danmarks Nye Livret".