Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto åbner en ny butik på Skovvejen 17, Aarhus C

15-03-2018

Netto åbner en ny butik på Skovvejen 17, Aarhus C

Torsdag den 19. april kl. 8.00 åbner Netto en ny og flot butik på Skovvejen 17, 8000 Aarhus C.

Der er lagt op til et brag af en fest, når Netto torsdag den 19. april slår dørene op til en ny flot butik med et samlet salgsareal på 670 m2, hvor der er plads for hele familien til at handle.

Kunderne kan blandt andet forvente en stor lækker frugt og grønt afdeling med masser af økologi, hvor der alle ugens dage vil være frisk frugt og grønt.

Butikken vil have et særligt fokus på økologi og varer fra Løgismose. Der er et bredt udvalg af mere end 70 slags kød, fisk og fjerkræ, herunder kød fra vores basisserie og fra det lækre Premieur-udvalg. Derudover vil der altid være et udvalg af frisk brød og lækre kager fra Brødhuset.

Butikschef Stine Meyer Jørgensen står i spidsen for butikken

Det er Stine Meyer Jørgensen på 27 år, der står i spidsen for butikken. Stine startede som 17-årig sin Netto-karriere som salgsassistent i Lystrup. Siden da har hun været salgsleder, souschef og de sidste 3 år butikschef. Stine har gennemført Nettos interne kurser ”Salg og drift trainee” og ”Butikschef trainee” og er i øjeblikket mentor for den nye butikschef i Netto Kridthøj. Stine har 10 års butikserfaring, som hun tager med videre i den nye butik.

Butikken har et salgsareal på 670 m2. Butikken er overskuelig, varerne er flot præsenteret og der vil altid være et spændende udvalg af spotvarer. Der er 10 p-pladser ved butikken.

Kunderne kan forvente et smilende og energisk personale, der altid er klar til at yde en god service og give en god indkøbsoplevelse. Personalet bliver et mix af nyansatte og nuværende Nettomedarbejdere. Butikschef Stine Meyer Jørgensen og personalet glæder sig til at byde alle kunder velkommen i den nye butik torsdag den 19. april.

På åbningsdagen holder Netto Skovvejen 17, 8000 Aarhus C, åbent kl. 8-23

På selve åbningsdagen, torsdag den 19. april, spiller Nettos jazzorkester op til en festlig dag. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og chokoladeboller udenfor til de morgenfriske. Hele dagen vil der være lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud.

Åbningstider hos Netto Skovvejen 17, 8000 Aarhus C er:

7-23 alle ugens dage.

Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef, Carsten Hadsbjerg, på telefon nr. 87 78 78 22.

Netto-avisen