Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto åbner en ny stor butik (6)

09-08-2017

Netto åbner en ny stor butik (6)

Onsdag den 30. august kl. 8.00 åbner Netto en ny og flot butik på Postvej 2, Faxe Ladeplads.

Der er lagt op til et brag af en fest, når Netto onsdag den 30. august slår dørene op til en ny flot butik. Det samlede salgsareal er på 709 m2, så der er plads for hele familien til at handle.

Kunderne kan blandt andet forvente en stor lækker frugt og grønt afdeling med masser af økologi, hvor der alle ugens dage vil være frisk frugt og grønt.

Butikken vil også have et særligt fokus på økologi og varer fra Løgismose. Der er et bredt udvalg af mere end 70 slags kød, fisk og fjerkræ, herunder kød fra vores basisserie og fra det lækre Premieur-udvalg. Derudover vil der altid være et udvalg af frisk brød og lækre kager fra Brødhuset.

Butikschef Emil Hallev står i spidsen for butikken.

Det er butikschef Emil Hallev på 21 år, der står i spidsen for butikken. Emil har 6 års butikserfaring hos Netto og startede sin Netto-karriere i 2011 med et fritidsjob i Køge. Herefter blev han 1. assistent, souschef og i 2015 startede han som butikschef-trainee. I februar 2017 blev han butikschef i Odense og er nu med til at starte den nye butik op i Faxe Ladeplads.

Butikken har et salgsareal på 709 m2, som giver mulighed for at præsentere en rigtig flot og overskuelig butik, hvor der er plads til at komme rundt. Der er ligeledes gode parkeringsfaciliteter idet der er 42 p-pladser ved butikken.

Kunderne kan forvente et smilende og energisk personale, der altid er klar til at yde en god service og give en god indkøbsoplevelse. Butikschef Emil Hallev og personalet glæder sig til at byde alle kunder velkommen i den nye butik onsdag den 30. august, hvor der vil være nogle gode tilbud.

På åbningsdagen holder Netto Postvej 2, åbent kl. 8-22.

På selve åbningsdagen, onsdag den 30. august, spiller Nettos jazzorkester op til en festlig dag. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og chokoladeboller udenfor til de morgenfriske. Hele dagen vil der være lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud.

Åbningstider hos Netto Faxe Ladeplads, er:

8-22 alle ugens dage.
Butikken holder desuden åbent alle helligdage.

Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef, Carsten Hadsbjerg, på telefon nr. 87 78 78 22.

Netto-avisen