Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto åbner ny butik på Ny Boder 41, Børkop

30. august 2018

Netto åbner ny butik på Ny Boder 41, Børkop

Torsdag den 20. september kl. 8.00 åbner Netto ny butik i Børkop.

Der er lagt op til et brag af en fest, når Netto slår dørene op til en stor ny butik, hvor det samlede salgsareal er på 599 m2.


Kunderne kan blandt andet forvente en lækker frugt og grønt afdeling med masser af økologi, hvor der alle ugens dage vil være frisk frugt og grønt.


Butikken vil også have et særligt fokus på økologi, f.eks. med Nettos eget økologiske mærke ØGO og varer fra Løgismose. Der er et bredt udvalg af mere end 70 slags kød, fisk og fjerkræ, herunder kød fra vores basisserie og fra det lækre Premieur-udvalg. Derudover vil der altid være et udvalg af frisk brød og lækre kager fra Brødhuset.


Butikschef Sidsel Steiner Bendtsen står i spidsen for butikken

Sidsel startede sin Netto-karriere i 2017 men har de seneste 11 år været i detailbranchen og de seneste 5 år som butikschef. Sidsel har derfor en masse butikserfaring, som hun ser frem til at bruge når hun åbner den flotte nye butik.


Kunderne kan forvente et smilende og energisk personale som er et team sammensat af Netto-medarbejdere fra lokalområdet samt nye medarbejdere. Alle er klar til at yde en god service og give kunderne en god indkøbsoplevelse. Butikschef Sidsel Steiner Bendtsen og personalet glæder sig til at byde alle kunder velkommen i den nye butik.


Det er borgmester Jens Ejner Christensen, der vil stå for den officielle indvielse af butikken, idet han kommer forbi og klipper snoren.


På åbningsdagen holder Netto, Ny Boder 41, 7080 Børkop, åbent kl. 8-22.

På selve åbningsdagen, torsdag den 20. september, spiller Nettos jazzorkester op til en festlig dag. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og chokoladeboller udenfor til de morgenfriske og der vil være mange attraktive åbningstilbud.


Åbningstider hos Netto, Ny Boder 41, 7080 Børkop, er:

7-22 alle ugens dage.

Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef, Carsten Hadsbjerg, på telefon nr. 87 78 78 22.

Netto-avisen