Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto flytter butik til Chr. Xs Vej 6A i Skagen!

09-03-2017

Netto flytter butik til Chr. Xs Vej 6A i Skagen!

Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Netto åbner en helt ny butik på Chr. Xs Vej 6A, 9990 Skagen, torsdag den 30. marts kl. 8.00.

Kunderne kan blandt andet glæde sig til et stort udvalg af frisk frugt og grønt alle ugens 7 dage og altid mere end 70 slags kød, fisk og fjerkræ – herunder kød fra vores basisserie og fra det lækre Premieur-udvalg. Derudover vil der altid være et stort udvalg af frisk brød og lækre kager fra Brødhuset.

Det er butikschef Kasper Thomsen på 28 år, der står i spidsen for butikken. Kasper startede sin karriere i Netto som souschef i Skagen og har de sidste 2 år været butikschef i samme butik. Kasper har derudover mange års erfaring fra detailbranchen, det er derfor en erfaren butikschef, kunderne fortsat vil blive mødt af.

Kasper fortæller, at både ham og resten af personalet glæder sig meget til at kunne rette fokus mod en moderne butik, med fokus på gode indkøbsoplevelser. Personalet vil være de samme kendte ansigter som i den tidligere butik, hvilket betyder, at det er et meget engageret og kompetent personale, der står klar til åbningen. Både Kasper og hans medarbejdere glæder sig utrolig meget til at slå dørene op og byde både nye og gamle kunder velkommen i den nye butik.

Den nye butik har et salgsareal på 761 m2. Det giver mulighed for at præsentere en rigtig flot og overskuelig butik med god plads til at komme rundt. Der er ligeledes gode parkerings-faciliteter og tilkørselsforhold, idet der er ca. 49 p-pladser og butikken ligger meget tilgængeligt.

På åbningsdagen holder Netto på Chr. Xs Vej 6A, Skagen,  åbent kl. 8-22

På selve åbningsdagen, torsdag den 30. marts, spiller Nettos jazzorkester op til en festlig dag. Fra kl. 7.30-8.00 vil der blive serveret kaffe og rundstykker udenfor til de morgenfriske. Hele dagen vil der være lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud.

Åbningstider hos Netto, Chr. Xs Vej 6A, Skagen, er:

Alle ugens dage kl. 8-22.

Butikken holder desuden åbent alle helligdage i 2017.

Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef, Carsten Hadsbjerg, på telefon nr. 87 78 78 22.

Netto-avisen