Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Netto flytter butik til Kirkegårdsvej 6, st. i København S!

20-04-2017

Netto flytter butik til Kirkegårdsvej 6, st. i København S!

Der er lagt op til et brag af en åbningsfest, når Netto åbner en helt ny butik på Kirkegårdsvej 6, st., 2300 København S, torsdag den 11. maj kl. 7.00.

Kunderne kan blandt andet glæde sig til et stort udvalg af frisk frugt og grønt alle ugens 7 dage og altid mere end 70 slags kød, fisk og fjerkræ – herunder kød fra vores basisserie og fra det lækre Premieur-udvalg. Derudover vil der altid være et stort udvalg af frisk brød og lækre kager fra Brødhuset.

Det er butikschef Thomas Sørensen på 36 år, der står i spidsen for butikken. Thomas som er søn af en købmand, og dermed vokset op med det gode købmandskab og værdien af dette startede sin karriere i Netto tilbage i 2010 som butikschef i Netto i Nordsjælland. Efter en del år ude for at prøve kræfter med andre erhverv blev savnet til Netto for stort og Thomas kom tilbage i juli 2016. Her startede han med at åbne en helt ny Netto-butik i Herlev.

Thomas fortæller, at både ham og resten af personalet glæder sig meget til at kunne rette fokus mod en moderne butik, med fokus på gode indkøbsoplevelser. Personalet vil være de samme kendte ansigter som i den tidligere butik, men der vil også være nye ansigter at møde. Det betyder at det er et meget engageret og kompetent personale, der står klar til åbningen. Både Thomas og hans medarbejdere glæder sig utrolig meget til at slå dørene op og byde både nye og gamle kunder velkommen i den nye butik.

Den nye butik har et salgsareal på 1.650 m2 hvilket betyder at det bliver Danmarks største Netto. Det giver mulighed for at præsentere en rigtig flot og overskuelig butik med god plads til at komme rundt. Der er ligeledes gode parkerings-faciliteter og tilkørselsforhold, idet der er adgang til parkeringskælder med ca. 30 p-pladser og yderligere 25 p-pladser ved butikken som ligger meget tilgængeligt.


På åbningsdagen holder Netto på Kirkegårdsvej 6, st., København S, åbent kl. 7-23

På selve åbningsdagen, torsdag den 11. maj, spiller Nettos jazzorkester op til en festlig dag. Fra kl. 6.30-7.00 vil der blive serveret kaffe og rundstykker udenfor til de morgenfriske. Hele dagen vil der være lækre smagsprøver og mange attraktive åbningstilbud.

Åbningstider hos Netto, Kirkegårdsvej 6, st., København S, er:

Alle ugens dage kl. 7-23.
Butikken holder desuden åbent alle helligdage i 2017.


Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef, Carsten Hadsbjerg, på telefon nr. 87 78 78 22.

Netto-avisen