Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Citrussalat med fennikel og rødbeder

En lækker og frisk salat som du kan servere som vegetarisk hovedret eller som tilbehør til både fisk og kød. Hvis du kan få blodappelsiner er de virkelig smukke i denne ret, alternativt bruger du bare almindelige appelsiner.

(2 personer)

  • 6 Små rødbeder
  • 1 Appelsin
  • 1 Grapefrugt
  • 200 g Fennikel
  • 2 Springløg
  • 5 g Chili
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 1 spsk. Æbleeddike
  • 10 g Frisk ingefær
  • 30 g Pinjekerner
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Pak rødbederne ind, to og to sammen, i folie og bag i 200 graders varm ovn i 20-30 minutter eller indtil møre. Det kommer an på rødbedernes størrelse hvor længe du skal bage dem.

Tag dem ud af ovnen og og når de er kolde nok til at håndtere, åbn folien og gnid skrællen af. Hvis de er store kan du halvere dem eller skære i kvarte. Drys med lidt salt.

Skræl og skær blodappelsin og grapefrugt i både.  Snit fennikel og springløg i tynde skiver. Arranger sammen med rødbederne på et fad.

Rør olivenolie, eddike og revet ingefær sammen. Smag til med lidt salt og peber. Hæld over salaten.

Steg kernerne på en varm men tør pande indtil gyldne.

Hak chili og drys over salaten.

Server som vegetarisk hovedret eller som tilbehør til ovnbagt fisk eller svinemørbrad.

Netto-avisen