Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Fyldte kartoffelskaller

Disse overdådige kartofler som passer perfekt sammen med øl er perfekte til snack buffeten til Superbowl! Du kan snildt fjerne eller tilføje ingredienser efter smag og behag, finthakket chili eller peberfrugt ville f.eks. give dejlig sprødhed.

(4 personer)

  • 125 g Bacon
  • 4 Bagekartofler
  • 1 Løg
  • 125 g Revet Cheddarost
  • 1 dl Creme fraiche
  • Smør
  • 2 spsk. Olivenolie
  • 1 spsk. Balsamico eddike
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Varm ovnen til 200 grader. Vask kartoflerne grundigt med en børste. Prik dem med en gaffel, og vend dem i olivenolie, salt og peber. Bag i 1 time eller indtil sprøde udenpå og bløde ind i. Lad dem køle lidt ned efter du tager dem ud af ovnen. Halver dem på langs og skrab forsigtigt “kødet” ud.

Hak løg og steg ved middel varme i lidt smør, ca 15 minutter. Hæld balsamico over og lad simre indtil væsken har evaporeret og løgene er let karamelliserede, ca 10 minutter.

Steg bacon sprød i ovnen eller på en pande. Skær i små stykker.

Rør sammen kartoffel, creme fraiche, cheddar ost, karamelliserede løg, sprøde baconstykker og smag til med salt og peber. Fyld hver kartoffel-halvdel med fyldet og kom lidt ost på toppen og så tilbage ind i ovnen i ca 12 minutter.

Tip: Hvis du vil have skallerne ekstra sprøde kan du gemme dem i den varme ovn imens du rører fyldet sammen.

Netto-avisen