Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Linser med svampe og grønkål

Når vinterkulden bider, er en sund og lækker vegetarisk stuvning med svampe og grønkål oplagt måltid til at varme sig på. Kom lidt revet parmesan på toppen og server med et godt glas rødvin til.

  • 1 Lille løg
  • 400 g Champignon
  • 2 Hvidløgsfede
  • 2 tsk. Frisk timian
  • 2 håndfuld Grønkål
  • 1 dl Creme fraiche
  • 2 dl grønne linser
  • 2 spsk. Hvidvin eller vermouth
  • 1 Grøntsagsbouillonterning
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie

Sådan gør du

Kog linserne i saltet vand efter pakkens anvisning. Vær forsigtig ikke at koge dem for meget, de skal stadigvæk have lille bid i sig. Dræn vandet fra og sæt til side.

Hak løg og hvidløg fint. Rengør svampe med blød børste eller køkkenrulle og snit i skiver. Pil bladene af timianstilkene og snit grønkålen fint, undlad at komme stilkene i stuvningen. Steg løg ved middel varme i lidt olivenolie i en suppegryde, ca 5 minutter. Tilføj champignonskiverne og lad stege i yderligere 3-4 minutter. Smag til med salt og peber.

Tilføj hvidløg og timian, rør rundt og lad stege i ca 1 minut før du tilføjer hvidvin/vermouth. Rør rundt igen og lad alkoholen fordampe. Opløs en bouillonterning i 500 ml kogende vand og hæld i gryden, samt de kogte linser og creme fraiche. Rør rundt og bring i kog. Kom en tredjedel af stuvningen i en blender og blend indtil moset. Før tilbage i gryden og rør sammen.

Tilføj nu grønkålen, bring i kog og smag til med salt og peber.

Server med grillet brød og evt. revet parmesan på toppen.

Netto-avisen