Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Linsesuppe

Den kolde vinter er rundt hjørnet og få ting varmer lige så godt som en robust, hjemmelavet suppe pakket med smag og sunde grøntsager.

Du kan snildt tilføje grillet kylling eller fisk til suppen hvis du ønsker mere fyld og/eller protein.

(4 personer)

  • 250 g Løg
  • 250 g Gulerødder
  • 200 g Sød kartoffel
  • 100 g Bladselleri
  • 3 Hvidløgsfed
  • 0,5 Citron
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 0,5 tsk. Spidskommen
  • 0,5 tsk. Stødt koriander
  • 2,5 dl Grønne linser
  • 400 g Hakkede tomater
  • 1,5 L Vand
  • 2 tsk. Øko Grøntsagsbouillon (eller to terninger)
  • Frisk persille (kan undlades)
  • Frisk mynte (kan undlades)
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Skær løg, gulerødder, sød kartoffel og selleri i tern og steg i olivenolie indtil møre. Tilføj hakket hvidløg og krydderier og rør godt rundt. Kom linserne og tomaterne i gryden og rør godt rundt igen.

Tilføj bouillon og vand og lad simre i 20-30 minutter eller indtil linserne er kogte (men ikke blevet til grød). Smag suppen til med citronsaft, salt og peber. Pynt med frisk persille og/eller mynte på toppen.

Server suppen med fuldkorns hvidløgsflute og evt. grillet kylling eller fisk hvis du føler du har brug for ekstra skud protein. Hvis du ønsker en lidt mere spicy version, tilføj lidt chiliflager sammen med krydderierne.

Netto-avisen