Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Pebermynte macarons

Franskmænd siger at man aldrig skal bage macarons når det regner, men lige meget vejret så har vi her en skudsikker opskrift på Pebermynte macarons som alle kan lave i al slags vejr.

Macarons er kendte for at være elegante og luksuriøse, så hvorfor ikke at bage et batch og give til en god veninde i adventsgave?

Men pas på du ikke bruger fedtfattig mandelmel, fordi så kommer der ikke smukke kager ud af ovnen.

(Ca. 25 kager)

  • 100 g Æggehvider (ca 4 stk.)
  • 60 g Sukker
  • 120 g Mandelmel
  • 200 g Flormelis
  • 3 dl Flormelis
  • 100 g Smør
  • 1-2 tsk. Pebermynte essens
  • 4 Pebermyntestokke

Sådan gør du

Pisk hviderne med elpisker eller røremaskine i ca 3 minutter eller indtil de skummer godt. Tilføj sukker lidt ad gangen. Pisk indtil hviderne er stive og skinnende, ca 5-7 minutter.

Si mandelmel og 200 g flormelis sammen i en skål. Sift frem og tilbage et par gange til at være sikker på du har et helt smooth blanding. Si mandelmel/flormelis blandingen for sidste gang over de nu piskede hvider og fold forsigtigt sammen.

Kom dejen i en sprøjtepose med 1cm tude på og sprøjt ca 2 cm runde klatte på en bagepapirsklædt bageplade. Bank bagepladen i bordet få gange til at få luft ud af kagerne. Lad stå ved stuetemperatur i 15 minutter.

Varm ovnen til 160 grader. Kom en bageplade ind i ovnen ad gangen og sænk temperaturen ned til 140 grader. Bag i 15-18 minutter eller indtil macaronerne er sprøde. Før du sætter næste plade ind i ovnen, så varm den op til 160 grader igen.

Pisk smør og ca. 3 dl flormelis sammen indtil du har en tyk creme, smag til med pebermynte essens. Knus pebermyntestokkene til pulver i en foodproseccor eller bank dem med kagerullen. Kom pebermyntestokkene i cremen og rør godt rundt, de giver den skønneste knas til kagerne.

Kom cremen i en sprøjtepose.

Parre sammen kage halvdele af samme størrelse. Sprøjt pabermyntecreme på den ene halvdel og læg den anden forsigtigt oven på, drej lidt rundt på de to halvdele så cremen spreder sig.

Server dem som lækker dessert eller brug dem som adventsgaver til venner og bekendte.

Netto-avisen