Indkøbsliste

Rediger produkt

Gem

Pizza med broccoli og karamelliseret løg

Denne vegetariske pizza er perfekt til at snige lidt mere grønt ind i hverdagsmaden til familien. Du kan selvfølgelig vælge at lave din egen pizzadej men på travle aftener er Blomsterbergs færdiglavede dej et skønt alternativ og så dejlig nemt.

(2 personer)

  • 280 g Pizzadej
  • 100 g Revet mozzarella
  • Pecorino
  • 200 g Rødløg
  • 100 g Broccoli
  • 1 spsk. Smør
  • 1 spsk. Oliven- eller hvidløgsolie
  • 1 spsk. Balsamicoeddike
  • Frisk basilikum
  • Chiliflager

Sådan gør du

Skræl og skær løg i tynde skiver. Smelt smørret på en pande og steg løgene ved middelvarme i ca. 20 minutter, rør ofte så de ikke brænder på. Kom balsamico på panden og lad simre til fordampet. Drys med lidt salt.

Skær broccoli buketterne af stilken og sæt til side. Skær det yderste lag af stilken og skræl den derefter med kartoffelskræller eller mandolinjern i tynde skiver.

Pensl oliven- eller hvidløgsolie over pizzadejen. Drys mozzarellaost over og kom derefter broccolibuketter, broccolistilk og karamelliseret løg på. Drys med lidt chiliflager.

Bag pizzaen ved 200°C i 20 minutter. Barber pecorinoost over den varme pizza og pynt med frisk basilikum.

Netto-avisen